Legepladser og legepladsredskaber

Er angivne ikke fyldestgørende og er du stadig i tvivl, da kontakt en byggesagsbehandler i afdeling Byg ved at klikke her.

Byggelov og bygningsreglement 2010, se Energistyrelsen:


Af Bygge- og Boligstyrelsens skrivelse af den 11.11.1996 fremgår det bl.a., at:

  • Kravet om byggesagsbehandling af legepladsredskaber ikke er en følge af bygningsreglementet, men fremgår af byggelovens §§ 2 stk. 2 og 16, hvorefter der kræves byggetilladelse til faste konstruktioner, når lovens anvendelse er begrundet i de hensyn, loven varetager. 
  • Bestemmelsen i bygningsreglementet omfatter kun legepladsredskaber, der har karakter af faste konstruktioner og er af en vis størrelse og som typisk skal fastgøres eller nedgraves i jorden, eller som har så store dimensioner, at de konstruktive forhold bør bedømmes. (Det er afdeling Byg der vurderer, om et bestemt legepladsredskab er omfattet af disse kriterier efter en konkret vurdering i det pågældende tilfælde)
  • Træstammer, rødder og grene, der anvendes til leg, samt mindre legeredskaber børn selv har bygget, er ikke omfattet af byggelovgivningen.

 


Skal jeg søge om tilladelse ?

Bemærk, at det i det efterfølgende skelnes mellem om legepladsredskaber er:

  • På egen grund.
  • Offentlig tilgængelige.

Med henvisning til bygningsreglement 2010:


Byggetilladelse v/nyetablering og udvidelse:

Ansøgningsmateriale, hvis kapitel 1.3.1, egen grund:

  • Legepladsredskaber over 50 m², egen grund.

Legepladsredskaber er ikke direkte nævnt i kapitel 1.3.1 stk. 1, men afdeling Byg er af den opfattelse, at legepladsredskaber som klatreborge mv. får karakter af bygninger og er at betragte som "lignende bygninger".


Ansøgningsmateriale, hvis kapitel 1.3.3, offentlig tilgængelige:

  • Legepladser og legepladsredskaber, offentlig tilgængelige.

Det er afdeling Byg's opfattelse, at offentlig tilgængelige legepladser og legepladsredskaber, kræver byggetilladelse. Det uanset størrelse af legepladsredskaber. Dette bl.a. med henvisning til kapitel 4.4.


Anmeldelse v/nyetablering og udvidelse:


Ansøgningsmateriale, hvis kapitel 1.5, egen grund:

Legepladsredskaber på egen grund, samt om- og tilbygninger heraf. Når bygningens samlede areal er over:

  • 20 m² og højst 50 m² v/sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger.
  • 35 m² og højst 50 m² v/øvrige bebyggelser (enfamiliehuse, sammenbyggede med højst 2 boliger, sommerhuse mv.)

Legepladsredskaber er ikke direkte nævnt i kapitel 1.5 stk. 5, men afdeling Byg er af den opfattelse, at legepladsredskaber som klatreborge mv. får karakter af bygninger og er at betragte som "lignende bygninger".


Uden tilladelse eller anmeldelse v/nyetablering, ombygning og forandring:

Vejledning, hvis kapitel 1.6, egen grund:

Legepladsredskaber på egen grund, samt om- og tilbygninger heraf. Bygningens samlede areal må højst være:

  • 20 m² v/sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger.
  • 35 m² v/øvrige bebyggelser (enfamiliehuse, sammenbyggede med højst 2 boliger, sommerhuse mv.)

Vejledning, hvis kapitel 1.6, egen grund::

  • Legepladsredskaber under 10 m² omfattet af kapitel 2.7.7, egen grund. F.eks. mindre legehus eller legetårn.
  • Ombygning eller forandring i bebyggelser som angivet under kapitel 1.3.1 og 1.5, egen grund. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring.

Legepladsredskaber er ikke direkte nævnt i kapitel 1.6 eller 2.7.7, men afdeling Byg er af den opfattelse, at legepladsredskaber under 10 m² er at betragte som "småbygning".

Bemærk jf. vejledningen til kapitel 1.6 stk. 1, at:
Selvom byggearbejdet kan udføres uden tilladelse eller anmeldelse, skal byggearbejderne overholde de relevante krav for byggearbejdets udførelse i bygningsreglementet. Kan dette ikke ske, skal der søges om dispensation hos afdeling Byg og byggearbejdet må ikke påbegyndes før dispensation er givet. Tilsvarende er bestemmelser efter anden lovgivning fortsat gældende.

Kapitel 2.7.7:
Stk. 1:  For småbygninger på højst 10 m² gælder alene bestemmelserne i kapitel 2.7.7, jf. dog kapitel 2.7.6 stk. 2 nr. 2. (Omhandler medregning af bygningslængde, hvis småbygning nærmere skel end 2,5 m. Samlet bygningslængde af småbygninger max. 12,0 m)

Stk. 2:  På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil 2 småbygninger, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt:

  1. Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m².
  2. Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal være mindst 2,5 m.
  3. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn.

Stk. 3:  Småbygninger i sommerhusområder må ikke opføres nærmere naboskel eller sti end 2,5 m og skal overholde bestemmelserne i stk. 2 nr. 1-3.


BBR, Bygnings- og Boligregistret:

Ejer har pligt til at give oplysninger til BBR, Bygnings- og Boligregistret, samt sikre at de i registret værende oplysninger er korrekte. Se:



Ansøgning om fravigelse

For dispensation til at fravige bestemmelser i bygningsreglement 2010 gælder byggelovens §22. Forhold efter bygningsreglement 2010 kapitel 2 er omfattet af et tilladelsessystem. Dvs.:

  • Tilladelsessystem, kapitel 2.
  • Dispensationssystem, øvrige kapitler.

Afvigelser fra byggelovens og reglementets bestemmelser kan kun anses for meddelt, såfremt dispensationen eller tilladelsen er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde er meddelt skriftligt.



Anden lovgivning

Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser skal kommunen, jf. bygningsreglement 2010 kapitel 1.10 undersøge, om byggearbejdet er i strid med angivet anden lovgivning.

For forhold efter planloven, se:

Er din bygning bevaringsværdig eller fredet, se:

For yderligere uddybning af anden lovgivning, der behandles af  kommunen, se da under respektive emner i den grønne spalte til venstre.



Ansøgningsskemaer mv.

Byggeansøgninger, anmeldelser og dispensationsansøgninger efter byggelovens bestemmelser fremsendes til afdeling Byg. Kræver ønsket byggeri dispensation eller tilladelse efter anden lovgivning, kan særskilt ansøgning vedlægges. Denne vil da blive videresendt. Se:

Øvrige forhold af interesse ved byggeansøgning, se: