Byggelov og bygningsreglement 2010, se Energistyrelsen:
Byggeloven omhandler byggearbejder ved bebyggelse. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage.Der skelnes således ikke om bebyggelsen er med fast sokkel, transportabel, kortvarig, midlertidlig eller lignende.Bemærk:Der kan være bestemmelser efter beredskabsloven, miljøloven mv., der særskilt skal opfyldes, ligesom der kan være andre bestemmelser der tilsidesætter byggeloven. Dette f.eks. bestemmelser efter planloven i f.eks. en gældende reguleringsplan, byplanvedtægt, lokalplan eller lignende, samt tinglyste servitutter, deklarationer og andre bindinger mv., der påhviler ejendommen. Efterfølgende er således under forudsætning af, at dette ikke er tilfældet.Følgende er kun med henvisning til bygningsreglement 2010:
Midlertidig brug af en bebyggelse, vil afhængig af anvendelse og størrelse kræve byggetilladelse eller anmeldelse. Konstruktionsform og beklædning er ofte stabil og mellem til tung. Eksempler under anførte forudsætninger:Pavilloner, skurvogn mv.:Anvendes normalt i forbindelse med renoveringer af administrationslokaler, skoler eller andre bygninger. Dette til dækning af et akut pladsbehov til personer.Bebyggelsen opfylder ofte ikke alle krav i Bygningsreglementet. Specielt tekniske forhold som isolering, ventilation mv. Bebyggelsen vil kræve byggetilladelse. Hvis byggetilladelse kan udstedes, vil denne normalt være tidsbegrænset i max. 2 år.Ansøgningsmateriale, klik her.Container, lagertelt mv.:Container, lagertelt mv., der ikke opsættes til anvendelse ved byggeplads, anvendes normalt til opbevaring og opmagasinering. Dette til dækning af et akut pladsbehov til materielle emner.Bebyggelsen opfylder ofte ikke alle krav i Bygningsreglementet. Specielt de bebyggelsesregulerende bestemmelser.Bebyggelsen vil afhængig af størrelsen kræve enten meddelelse eller byggetilladelse. Hvis tilladelse kan udstedes, vil denne normalt være tidsbegrænset i max. 2 år.Ansøgningsmateriale, klik her.
Afdeling Byg er af den opfattelse, at visse bebyggelser kan opstilles kortvarigt uden byggetilladelse eller anmeldelse, såfremt de bebyggelsesregulerende forhold mv. er overholdt for tilsvarende bebyggelse til en mere permanent brug. Se:
Kortvarig opstilling vil tidsmæssigt være afhængig af bebyggelsens anvendelse, konstruktionsform, årstid mv. Konstruktionsform og beklædning er oftest simpel og let. Eksempler under anførte forudsætninger:Partytelt i haven:Partytelt i haven opsættes oftest i ugen før en fest og nedtages oftest i ugen efter en fest. En opstilling op til 6 uger i haven kan normalt ske uden byggetilladelse eller anmeldelse.For forsamlingstelte, selskabshuse mv. skal opmærksomheden særskilt henledes på beredskabslovens bestemmelser. Kontakt i givet fald Brand og Redning, tlf:: 88724109, e-mail: Brandredning@sonderborg.dk. Åben havetelt, sejldug i haven mv.:Anvendes normalt til solafskærmning. Dvs. en opstilling i sommerhalvåret i haven i kortvarige perioder op til 6 uger kan normalt ske uden byggetilladelse eller anmeldelse**.Lystbåd og campingvogn i haven:Lystbåd kan vinteroplægges og campingvognen kan uden for sæsonen henstilles i haven. Dvs. en henstilling i vinterhalvåret uden anvendelse for personophold eller overnatning kan normalt ske uden byggetilladelse eller anmeldelse*. Brændestabel i haven:Brændestabel er byggelovsmæssigt ikke en bebyggelse. Dvs. etablering kan ske uden byggetilladelse eller anmeldelse*.Markise:En almindelig markise er byggelovsmæssigt ikke en bebyggelse. Dvs. etablering kan ske uden byggetilladelse eller anmeldelse**.Pergola:En pergola, dvs. en åben stolpekonstruktion ofte med slyngplanter, er byggelovsmæssigt ikke en bebyggelse. Dvs. etablering kan ske uden byggetilladelse eller anmeldelse*.Byggeplads. Skurvogn, container, lagertelt mv.:Ved byggeplads opsættes normalt skurvogn, container og lignende til håndværkere, arbejdsredskaber, værktøj mv. Dvs. en opstilling i byggeperioden kan normalt ske uden byggetilladelse eller anmeldelse***. Krav til indretning af byggepladser mv. er angivet i arbejdstilsynets bestemmelser.Bemærk:*: Opbygges der en bygningslignende vejrbeskyttelse, betragtes denne som en bebyggelse, der alt afhængig af anvendelse og størrelse, vil kræve enten byggetilladelse eller anmeldelse.**: Opbygges der særlige foranstaltninger, understøtninger mv., der sikrer stabilitet mod stærk blæst, snebelastning mv., betragtes denne som en bebyggelse, der alt afhængig af anvendelse og størrelse, vil kræve enten byggetilladelse eller anmeldelse.***: Er byggeperioden i forhold til opførelsen ikke af rimelig omfang eller byggeriet henstår i en længere periode, vil opretholdelse af bebyggelsen alt afhængig af anvendelse og størrelse, kræve enten byggetilladelse eller anmeldelse.