Renholdelse af veje, fortove og stier

Veje, fortove, stier, pladser og andre arealer med belægninger skal renholdes, så de er sikre at  færdes på, ser pæne ud og har maksimale levetid.

Hvad gør Sønderborg Kommune: Inden for byer og bymæssige bebyggelser foretager kommunen renholdelse af offentlige veje, stier og fortove efter en nærmere fastlagt plan, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet.

Uden for byer og bymæssige bebyggelser omfatter kommunens renholdelsespligt, bortset fra parkeringspladser, rastepladser og lignende, alene den renholdelse, der er nødvendig for færdselssikkerheden.

Sønderborg Kommune fejer offentlige veje, stier og pladser. Sønderborg Kommune foretager ukrudtsbekæmpelse på færdselsarealer i parker og grønne områder, på pladser, stier og fortove langs ubebyggede grunde og hvor afstanden til ejendomme overstiger ti meter, samt ved busstoppesteder.

Desuden klipper Sønderborg Kommune græsrabatter langs offentlige veje og stier og fjerner affald fra rabatter, færdselsarealer og grønne områder.

Vil du læse om grundejernes forpligtelser, klik her.

Vej og Park renholder stier og grønne områder

 

Siden er opdateret:  16-10-2008
Ansvarlig:  Johanne Burgemann • e-mail:  jbur@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725620
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!