Belysning

Der vælges ét gennemgående armatur til grundbelysning af Sønderborg midtby, frem for de mange forskelligartede lamper der i dag præger bybilledet. Som med byinventar og belægninger, skal belysningen være med til at skabe harmoni og enkelthed i bymidten. Ved udvælgelsen af én gennemgående lampe, der udtryksmæssigt passer til det overordnede koncept for Sønderborg bymidte, er det med til at opnå den ønskede byarkitektoniske helhed.

Der etableres grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningen består af CitySwan armatur på enten en galvaniseret mast eller lakeret mast med messing konus. CitySwan anvendes på mast og som væghængt armatur.

Effektbelysningen består af belysning af udvalgte træer og facader med uplights og spots. Til forskellige lejligheder kan der f.eks. iscenesættes med farver og filtre der skaber mønstre og lignende, så det understreger den aktuelle årstid eller aktivitet i byen.

CitySwan er et belysningsarmatur designet af Arkitekterne Bjarne Schläger og Morten W. Borup. Armaturet produceres og markedsføres af Philips A/S, og CitySwan-serien er designbeskyttet. Masteserien er udviklet af Alfred Priess A/S, som har eksklusiv produktions- og salgsrettighed til serien.

CitySwan indpasser sig med sin enkle og klassiske form i bybilledet og markerer sit helt eget rum. Om dagen med stilfærdig elegance som byinventar i samspil med andre elementer i bybilledet, om aftenen med et blændfrit og retningsbestemt lys. Det bløde lys er med til at forstærke det tidløse og elegante design.

belysning_messing

Belysning_galvaniseret

 

Siden er opdateret:  17-02-2011
Ansvarlig:  Birgit Thingsgaard • e-mail:  bthi@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725592
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!