Veje, trafik og tekniske anlaeg 

Veje, trafik og tekniske anlæg

På vejområdet har kommunalreformen medført, at de veje, der tidligere hørte under de 7 gamle kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg og de tidligere amtsveje fremover skal udgøre det trafikale vejnet i Sønderborg Kommune. Et vejnet, der skal være med til at sikre en god fremkommelighed, et godt serviceniveau samt en høj trafiksikkerhed.


Trafik

Trafiksikkerhed

Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser

Kollektiv trafik

Kystsikring

Biogasanlæg

Vindmøller

Højspændingsledninger

Master

Rensningsanlæg

Forsvarets øvelsesterræn

Affald

Varmeforsyning



Hvad betyder det for miljøet?

Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget, vedrørende temaet "Veje, trafik og tekniske anlæg". For temaet videreføres regionplanens retningslinjer i stort omfang uændret. Væsentlige ændringer er retningslinjer for placering af biogasanlæg og store vindmøller, samt retningslinjer, der muliggør opstilling af husstandsmøller. Desuden er der stillet skærpede krav med hensyn til beskyttelse af grundvandet ved lokalisering af affaldsanlæg. Endvidere foretages arealudlæg til vindmøller og jorddeponi.

Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestemmelser i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg. Det er målet, at Sønderborg Kommune vil bidrage til reduktion af anvendelsen af fossile brændstoffer. Forøgelsen af mulighederne for CO2 neutrale energikilder er en del af dette mål, og både forøgelsen af vedvarende energi fra vindmøller og energiproduktion baseret på biogas er med til at opfylde målet. Det vurderes, at de nye retningslinjer, der fremmer forsyning med vedvarende energi, kan få en positiv effekt på CO2 udledningen. Det vurderes desuden, at etablering af store og høje anlæg i det åbne land vil medføre påvirkning af landskabsværdier, dette vil dog især afhænge af de konkrete anlægs visuelle placering i forhold til kysten samt at det skærpede krav til affaldsanlæg kan få en væsentlig positiv påvirkning af grundvandsinteresser og -beskyttelse.

De konkrete arealudlæg berører en række natur-, kulturarvs- og drikkevandsinteresser. Indvirkningen afhænger helt af, hvordan hensyn til beskyttelsesinteresser inddrages i den efterfølgende detailplanlægning. For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der er nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af projekteringen og den endelige implementering. Er projektet VVM-pligtigt, vil der i redegørelsen blive peget på afbødende foranstaltninger. Yderligere er der i tilknytning til detailplanlægningen en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og som kan afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser. Ved placering af nye anlæg i det åbne land bør der udarbejdes visualiseringer og landskabsanalyser.

Løbende opgørelser for andel af vedvarende energi i det samlede energiforbrug i kommunen, samt opfølgning på støjhandlingsplaner for større trafikanlæg. Miljøbelastningen fra affaldsanlæg overvåges via miljølovgivningens krav om miljøgodkendelse og tilsyn.

 

Siden er opdateret:  07-05-2012
Ansvarlig:  Gitte W Mathiesen • e-mail:  gwma@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725452
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!