Skilte på landet

Som udgangspunkt er det ikke lovligt at skilte i det åbne land. Der er dog visse muligheder for at opsætte virksomhedsreklamer og mindre oplysningsskilte uden forudgående tilladelse.

Hvis du udlejer ferieværelser eller sælger landbrugsprodukter, må du anbringe et mindre oplysningsskilt på egen grund ved indkørslen til din ejendom. Men det er ikke lige meget, hvordan skiltet ser ud, hvor stort det er, eller hvor det placeres.

Kort sagt, må skiltet ikke være dominerende i landskabet, og det kan selvfølgelig være irriterende, når formålet med skiltningen er at trække kunder ind i butikken. På den anden side er de fleste nok glade for at det danske landskab ikke er plastret til med en spraglet skilteskov.

Sønderborg Kommune har lavet en folder — Skilte på landet — der fortæller om reglerne for skiltning i det åbne land. Folderen kan fås på bibliotekerne eller i Borgerservice i Nordborg, Gråsten og Sønderborg.

Klik her for at se folderen "Skilte på landet"

 

Siden er opdateret:  20-11-2009
Ansvarlig:  Nanna Thorøe • e-mail:  ntho@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725049
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!