På Ellestokken arbejder personalet bevidst om deres tilgang til beboerne, og kan dermed give dem et mod/medspil i deres hverdags problematikker, således at den enkelte borger opfattes som samarbejdspartner, hvor vedkommende aktivt skal tage del i og ansvar for egne beslutninger, og udførelsen af disse.Som ansat i Ellestokken giver vi derfor ikke, borgerne for mange informationer omkring os selv som privatpersoner, da dette kan fjerne fokus fra borgerne, og gøre, at det er borgerne, der føler de skal varetage vores behov, frem for omvendt. Endvidere er det vigtigt at vi holder personlige holdninger til eksempelvis politik, religion, alternativ behandling m.m. for os selv, da det er vigtigt, at borgerne selv lærer kritisk at overveje, hvad de mener. Man vejleder i hvad der findes og hvordan man finder det.På Ellestokken, har vi valgt, at kombinere brug af samtaler, observationer, neuropædagogiske og ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder, mål, ønsker ressourcer og begrænsninger for den enkelte beboer, med videoen som værktøj. Begrundelsen for dette, ligger i, at arbejdet med borgere med erhvervet hjerneskader, ofte har vanskeligt ved at kommunikere, og svært ved at give udtryk for deres ønsker og behov. Videoen bruges til at give personalet et detaljeret indtryk af borgerens virkelighed.Videoen bruges til at vise personalet deres egne og borgernes potentiale.Videoen bruges til at give personalet konkrete informationer, skridt for skridt om hvorledes en ændret adfærd kan løse problemer.Videoen bruges til at tjekke op, hvorvidt den ny handlemåde har den rette effekt.Vi kan ikke undgå problematikker, men vi kan bruge dem, som en mulighed for at lære nye færdigheder og stimulere vores beboere til fortsat vækst og udvikling. Vi ser vores borgere som selvreflekterende mennesker, der selvom de har en hjerneskade, har ret til egen ønsker og værdighed i deres liv.