Dagligdagen



Dagligdagen tilrettelægges ud fra beboernes ønsker om eksempelvis fritidsinteresser. F.eks. ridning, klub, kor, "godt gået".
Alléens biler er her til stor nytte.
Herudover tilbydes gåture og udflugter ud fra beboernes ønsker ,eksempelvis koncerter og shoppingture.

Traditioner er en vigtig del af årets gang. F.eks. holdes påskefrokost og Sankt Hans sammen men de andre botilbud i vores område. Der holdes sommerfest med de pårørende, fødselsdage fejres og jul og påske holdes på traditionel dansk vis.

Vi arrangerer fælles sommerferie (ca. 5 dage) hvert år i juli måned. Beboerne ønsker som oftest at komme til Rømø i sommerhus.

Aftensmaden bliver tilberedt af køkkenassistenten, hvor beboerne har mulighed for at deltage hvis de ønsker dette.

I dagligdagen samarbejder vi med interne og eksterne samarbejdspartnere så som:

  • Pårørende
  • Beskyttet beskæftigelse og samværstilbud
  • Andre botilbud, f.eks. i forhold til traditioner ved højtider, kaffebesøg i weekender, fælles kurser
  • Fagpersoner - f.eks. oligofreniteamet, kommunikations- og hjælpemiddelcentret
  • Sønderborg Kommune


For at opretholde et højt informationsniveau bruger vi forskellige kommunikationsmidler så som intern dagbog, ekstern kontaktbog, telefonisk kontakt, personalemøder og møder omkring handleplaner m.m.

Indsatstimerne bruges til forskellige nødvendige gøremål så som:

  • Indkøb
  • Læge/tandlægebesøg
  • Frisør
  • Besøg hos pårørende, hvor det er påkrævet at der er personale tilstede
  • Rengøring og oprydning i egen lejlighed
  • Tøjvask
  • Støttende samtaler
 

Siden er opdateret:  02-09-2010
Ansvarlig:  Kirsten Patsche • e-mail:  kpat@sonderborg.dk • telefon direkte:  88726271
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!