Dagligdagen

  • Vi bruger meget tid på gåture, cykelture eller udflugter, hvor beboerne drager stor nytte af deres bus. Der lægges vægt på beboernes individuelle interesser og relationer til hinanden, når disse aktiviteter planlægges.
  • Traditioner er en vigtig del af årets gang eksempelvis holdes påskefrokost og Sankt Hans sammen med de andre botilbud i vores område. Der holdes sommerfest med de pårørende, fødselsdage fejres og jul og påske holdes på tradionel dansk vis.
  • Vi arrangerer desuden fælles sommerferie hvert år i juli måned. Beboerne ønsker som oftest ophold i sommerhus i Danmark.

    I dagligdagen samarbejder vi med interne og eksterne samarbejdspartnere, så som:

  • Pårørende
  • Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud
  • Fagpersoner ,så som oligofreniteamet
  • Andre botilbud i kommunen
  • Sønderborg Kommune

For at opretholde et højt informationsniveau, bruger vi forskellige kommunikationsmidler, som intern dagbog, ekstern kontaktbog, telefonisk kontakt, personalemøder og møder omkring handleplaner m.m.

Beboerne har indsatstimer gns hver anden uge. Disse anvendes til:

  1. Indkøb
  2. Læge/tandlægebesøg
  3. Frisør
  4. Opretholdelse af kontakt til pårørende
  5. Rengøring og oprydning i egen lejlighed

Timerne bortfalder, såfremt kontaktpædagogen har ferie eller på anden måde er fraværende.

Hjemmevejlederen værner også om kontakten til beboernes sociale netværk.


 

Siden er opdateret:  02-09-2010
Ansvarlig:  Kirsten Patsche • e-mail:  kpat@sonderborg.dk • telefon direkte:  88726271
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!