Udsattepolitik i høring 23. april – 21. maj
Sønderborg Kommune kan nu præsentere sit forslag til Udsattepolitik 2012. Den er et vigtigt skridt i retning af at skabe gode rammer for et godt liv for alle – også for vores udsatte medborgere. Det er hensigten, at politikken skal være et vigtigt redskab, når vi sammen med socialt udsatte borgere sætter mål i arbejdet for at øge livskvaliteten.
Alle borgere, brugere, interesseorganisationer, uddannelses- og erhvervsorganisationer, medarbejdere og andre med interesse for udsattepolitik i Sønderborg Kommune er meget velkomne til at afgive høringssvar.
Høringsmaterialet udgøres af udkastet Udsattepolitik 2012 – Værdier og pejlemærker.Her kan du læse udsattepolitikken.
Her kan du afgive høringssvar: De indkomne høringssvar vil indgå i det samlede vurderingsgrundlag og i forhold til den endelige udgave af udsattepolitikken.
Høringssvar bedes indsendt senest mandag den 21.maj 2012.
Sønderborg Kommune har afholdt debatmøde om en ny politik for kommunens udsatte borgere. Det foregik den 12. oktober 2011 kl. 19-21 på Sønderborg bibliotek. Formålet med debatmødet var at finde frem til, hvordan en udsattepolitik for voksne udsatte over 18 år kan udformes inden for otte fokusområder, der påvirker socialt udsattes liv og trivsel. Det gælder sundhed, sociale ydelser, sammenhæng og helhed i sagsbehandling, sammenhæng i indsatser og tilbud, misbrug, udsatteråd, bolig og dialog.Her kan du læse et notat fra debatmødet.
Der er i september måned 2011 endvidere blevet afholdt brugermøder i skurvognen på Kastanie Allé og i Kirkens Korshærs varmestue. Brugere af værestederne er kommet med mange gode forslag til, hvordan udsattepolitikken kan udformes. Her kan du læse forslag fra brugermøde i skurvognen på Kastanie Allé. Her kan du læse forslag fra brugermøde i Kirkens Korshærs varmestue.
Siden er opdateret: 23-04-2012Ansvarlig: Anita Hemmersam • e-mail: ahem@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5990Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!