Repatriering

Ved repatriering forstås flygtninge/indvandreres tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Repatriering finder sted på et frivilligt grundlag og med det formål at tage varigt ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

I Sønderborg Kommune ligger al vejledning, rådgivning og sagsarbejdet i forbindelse med repatriering under Integrationsteamet.

I Integrationsteamets arbejde med flygtninge og udlændinge i øvrigt, vejledes og henvises der i hele sagsbehandlingen fra start til slut, om mulighederne for repatriering.

Hjælp til repatriering

Repatrieringsloven giver mulighed for, at en udlænding kan modtage hjælp til etablering i hjemlandet eller tidligere opholdsland. En udlænding, der er fyldt 18 år, kan modtage op til 117.581 kr. (engangsbeløb) i hjælp til etablering. Derudover kan der være mulighed for at modtage en reintegrationsbistand (livslang ydelse), såfremt man er fyldt 50 og pga. sin helbredstilstand ikke ville kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet.

Hjælpen til repatriering omfatter samlet set hjælp til:

  • udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller tidligere opholdsland
  • udgifter til transport af personlige ejendele op til 2m3 pr. person
  • udgifter op højst 11.615 kr. til transport af udstyr, der er nødvendig for udlændingens eller dennes families erhverv i hjemlandet eller tidligere opholdsland
  • hjælp til etablering i hjemlandet eller tidligere opholdsland med indtil 117.581 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og med indtil 35.860 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år
  • udgifter på højst 11.615 kr. til køb af erhvervsudstyr , der vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller tidligere opholdsland, samt udgifter på højst 15.000 kr. til transport af sådan udstyr
  • udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller tidligere opholdsland, hvos der ikke er anden måde er etableret en sådan forsikring
  • udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug
  • udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., samt hjælp til nødvendig vaccination i Danmark

Kontakt Integrationsteamet og hør nærmere om reglerne om at modtage hjælp til repatriering.

Hvem kan repatriere?

Der kan efter Repatrieringsloven (REL) ydes hjælp til repatriering til:

  • Flygtninge m.v. (REL § 3, stk. 2)
  • Familiesammenførte til flygtninge (REL § 3, stk. 3)
  • Andre familiesammenførte udlændinge (REL § 3, stk. 4)
  • Andre udlændinge, der ansøger indenrigsministeren om at blive omfattet af loven (REL § 3, stk. 6)

Integrationsteamet ved Sønderborg Kommune samarbejder med Dansk Flygtningehjælp omkring opgaven.


Nyttige links:

Ny i Danmark

 

Siden er opdateret:  20-03-2012
Ansvarlig:  Poul Hansen Frank • e-mail:  phfr@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 6225
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!