Årets Brobyggerpris 2005 gik til ...

virksomheden Müller Gas Equipment A/S. 

Müller Gas Equipment A/S er en usædvanlig rummelig arbejdsplads - i forhold til etnicitet og øvrige borgere langt fra et ordinært job. Med denne profil løfter virksomheden sig fra at være en almindelig samarbejdspartner til at være en usædvanlig vigtig aktør i den lokale integrationsindsats i Sønderborg-området.

Virksomheden er god til at se ressourcer i den enkelte medarbejder frem for begrænsninger.

Müller Gas Equipment A/S inddrager sine medarbejders ressourcer for at tilgodese et godt arbejdsklima. Eksempelvis inddrager virksomheden egne medarbejdere til rådighed som tolke ved kommunikationsproblemer på arbejdspladsen.

Virksomheden har meget stor menneskelig forståelse. De er meget engageret socialt i forhold til deres medarbejdere f.eks. i krisesituationer, hvor samarbejdet intensiveres yderligere med Sønderborg Kommune og JobCentret for at fastholde marginaliserings truede borgere i job. I krisesituationer kommer virksomhedens mellemledere på hjemmebesøg - også uden for arbejdstiden - for at bidrage til løsningen af de ansattes problemer.

Ud over virksomhedspraktik - der oftest glider i ordinært job - anvendes det store personlige engagement som et essentielt værktøj. Repræsentanter for Müller Gas Equipment A/S stiller gerne op til arrangementer og videregiver deres erfaringer.

Årets Brobyggerpris 2005 blev overrakt på Kulturnatten 2005. Med titlen som Årets Brobyggerpris fulgte en skulptur af den sydamerikanske kunstner Adam Gabriel, som er uddannet på Kunstakademiet i Rom, men bor nu i Tønder og arbejder for Sønderjyllands Kunstskole.


 

Siden er opdateret:  06-02-2010
Ansvarlig:  Rasmus Vaupell Andersen • e-mail:  rvan@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725131
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!