Mentorfunktionen

- tilskud til indkøring af ny medarbejder

En mentor er en person, der har til opgave at indføre en ny medarbejder i dennes kommende arbejde. Mentoren kan være en af virksomhedens faste medarbejdere, der frikøbes for et tidsrum, eller det kan - i virksomheder op til ca. 10 ansatte - være en ekstern konsulent.

Hvis mentorens opgave med at introducere, vejlede og oplære den nyansatte ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage, kan virksomheden få tilskud til mentoren.


Betingelser for tilskud til mentorfunktion

Den nyansatte skal enten være

  • en ordinært nyansat, eller
  • dagpengemodtager ansat med løntilskud, eller
  • i praktik, eller
  • en nyuddannet med handicap, der er medlem af en a-kasse,
  • og i alle 4 tilfælde skal det være af afgørende betydning for ansættelsen, at der knyttes en mentor til den nyansatte

Tilskuddet dækker frikøb af den interne mentor eller honorar til den eksterne konsulent. Tilskuddet til mentorfunktionen fastsættes i samarbejde med arbejdsgiveren ud fra en konkret vurdering af behovet hos den nyansatte.


Uddannelse af mentor

Når mentor er en intern medarbejder, kan der ud over lønomkostninger bevilges tilskud til uddannelse for mentor, hvis det skønnes nødvendigt.


Sådan gør du

Hent ansøgningsskema med vejledning under blanketter, udfyld den og send den til Jobcenter Sønderborg.

 

Siden er opdateret:  14-07-2009
Ansvarlig:  Jane Djurhuus • e-mail:  dkjdju@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725157
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!