Tilmelding til Kultur- og Idrætsnat

Til samtlige klubber, foreninger og øvrige interessenter i Sønderborg kommune: Her kan I tilmelde jer Kultur og Idrætsnatten 2011. Tilmelding skal ske inden 1. april 2011.


Kultur og Idrætsnatten 2011

Først tak til de foreninger og klubber der deltog i KULTUR- & IDRÆTSNATTEN 2010. Det blev atter en uforglemmelig oplevelse, vejrmæssigt var det en rigtig lun og tør sommeraften, der fik mange folk på gaden. Mange husker det stadig og det får en meget positiv omtale. - En stor ros til Jer der deltog, - tak for det!!

Vi skal i gang igen. Vi bruger samme koncept som i foregående år, hvor aktivi-teterne foregår fra Østergade til Rådhustorvet gennem St. Rådhusgade til Sønder-torv og Slotspladsen og Havnefronten. Vi håber, at Sct. Marie Kirke, Sct. Pauls Kirke, Musikskolen, Alsion, alle Orkestrene, Garderne, Sangkorene, Lokal-historisk Arkiv, Brandværn, Sønderjyllands Kunstskole, Husflidsforeningerne, Slottet, Logerne, Ringridermuseet, Slotskvartetten, Rådhuset - og så selvfølgelig alle I andre aktive foreninger - igen er parat til at være med til at give KULTUR- & IDRÆTSNATTEN det som publikum ønsker at opleve!

Næst efter Sønderborg Ringridning er KULTUR- & IDRÆTSNATTEN det mest omtalte arrangement i Sønderborg målt på spalteplads i dag- og ugeblade i området.

Din forening skulle også prøve at være med! 

KULTUR- & IDRÆTSNATTEN 2011 afvikles fredag den 19. august 2011 fra kl. ca. 15.00 med musik i gaden og fra kl. 17.00 med aktiviteter.          

Samarbejdet med Sønderborghus og Sønderborg Handel fortsætter.


Informationsmøder

Der afholdes 2 informationsmøder om arrangementet.
1. møde afholdes tirsdag den 26. april kl. 19.00. (der udsendes ikke yderligere invitation til denne aften, så sæt kryds i kalenderen straks).
Næste info-møde finder sted onsdag 15. juni 2011 kl. 19.00

Begge møder afholdes på Sønderborg Bibliotek, Kongevej i den store mødesal, indgang fra Ahlmannsvej.
Vi håber på Jeres sædvanlige engagement, og at I er med på ideen. Brug denne mulighed til at vise byens borgere, hvad frivilligt arbejde i Sønderborg storkommune står for!

Arbejdsgruppen er parat – vi venter kun på Jeres reaktion, benyt Jer af den gode chance for at præsentere Jeres forening og gøre reklame for Jeres fritidsaktiviteter!


Tilmelding

Tilmelding til KULTUR- & IDRÆTSNATTEN 2011 er nødvendig. Det gøres på nedenstående blanket, der sendes til:

JØRN KVIST HANSEN, DYBBØL BYGADE 7, 6400 SØNDERBORG,
senest den 1. april 2011. 

I kan også tilmelde jer via mail på adressen joern.kvist@mail.dk 

Hent tilmeldingsblanket her

 

Siden er opdateret:  27-09-2011
Ansvarlig:  Kristian Pallesen • e-mail:  kpal@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725018
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!