Generelle oplysninger

  • Alle huse er røgfri
  • Det er ikke tilladt at medbringe husdyr
  • Højsæson er fra uge 23-39 samt uge 7 og 42

Der findes dyner og puder i forhold til antal sengepladser i alle huse/lejligheder. Medbring dog selv sengelinned.


Der foretages 2 lodtrækninger:

  • den sidste fredag i januar for ugerne 18-39 (ansøgningsfrist er sidste TORSDAG i januar)
  • den sidste fredag i august for ugerne 40-17 (ansøgningsfrist er sidste TORSDAG i august)


Lejligheden i Combret-Sur-Rance er dog ikke omfattet af de 2 lodtrækninger, den kan lejes indtil 9 måneder frem efter "først til mølle-princippet" hele året rundt.

Der foretages lodtrækning på ugeleje før døgnleje - dette gælder dog ikke lejligheden i Købmagergade, København.
Efter lodtrækning fordeles ledige uger efter ”først til mølle princippet”.
Pensionerede medarbejdere har mulighed for at leje ferieboligerne, efter der har været foretaget lodtrækning.


Lejeperioden beregnes som:

  • Ugeleje går fra fredag kl. 15.00 til fredag kl. 15.00 - dog undtaget Bork Havn, hvor ugelejen er fra fredag kl. 15.00 til fredag kl. 11.00.
  • Døgnleje går fra kl. 15.00 til kl. 15.00 - dog undtaget Bork Havn, hvor døgnleje går fra kl. 15.00 til kl. 11.00 den følgende dag.

Leje trækkes i løn den førstkommende lønkørsel efter opholdet. For pensionisters vedkommende udsendes girokort.


Nøgle
:

Nøgle til ferieboligerne kan afhentes indtil 14 dage før lejemålets start på Sønderborg Rådhus, Rådhustorvet 10, Sønderborg i Sekretariatet, 2. sal, gangen til venstre, lokale 312.
Dette gælder dog ikke lejligheden i Bork Havn. Her udleveres nøglen i Bork Havn Feriecenter.


Rengøring efter endt ophold:

For alle ferieboliger, undtagen Bork Havn, gælder, at lejer selv gør rent efter endt ophold. I enkelte boliger er det muligt at bestille slutrengøring for egen regning. Oplysninger om mulighed for slutrengøring fremgår af den detaljerede beskrivelse af hver feriebolig.

I Bork Havn er slutrengøring inkluderet i lejen.


Politik vedr. afbud af lejede ferieboliger:

Fremleje er ikke tilladt og den person, der har indgået lejeaftalen med feriefonden, skal være til stede under ferieopholdet. Ved afbestilling mindre end en måned før ferien starter, betales fuld leje. Ved afbestilling før betales halv leje. Den betalte leje kan dog refunderes, såfremt særlige forhold gør sig gældende ved afbestilling, f.eks. på grund af sygdom, dødsfald, eller f.eks. arbejdsløshed.

 

Siden er opdateret:  27-04-2012
Ansvarlig:  Helle Gram • e-mail:  hgrm@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5026
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!