Introtur
2. års eleverne arrangerer en faglig tur rundt til forvaltninger og institutioner i Sønderborg Kommune. Formålet med turen er, at både 1. års og 2. års eleverne får orientering om de forskellige fagområder, der er i kommunen, samt at få et indtryk af, hvor stor kommunen er. Derudover skal turen være starten på et godt samarbejde og sammenhold mellem eleverne.
I år 2010 var vi bl.a. i:
2. års eleverne valgte steder hvor 1. års eleverne har mulighed for at komme i praktik.
Studietur
2. års eleverne planlægger en studietur i starten af 1. års elevernes elevperiode.
I år gik studieturen til Langeland. Vi skulle besøge Faaborg-midtfyn Kommune, Svendborg Kommune og Retten i Svendborg.. Studieturen forløb sig over 2 dage. Vi lånte 2 af Sønderborg Kommunes biler og tog færgen fra Fynshav til Bøjden. Vi overnattede i kommunens sommerhus på Langeland, da det gav eleverne god mulighed for at blive rystet sammen. Da vi ankom til Bøjden, kørte vi til Faaborg og kiggede lidt i byen inden vi skulle besøge Faaborg-midtfyn Kommune. På Kommunen blev vi modtaget af nogle elever, der fortalte om deres praktikforløb og hvordan det var, at være elev i deres kommune og så fik vi en rundvisning af de afdelinger der lå der. Faaborg-midtfyn Kommune er ”spredt ud” så der de har en afdeling liggende i Ringe, hvor vi var over bagefter. Da vi kom til Ringe blev vi modtaget af elever og deres uddannelsesansvarlig. På kommunen skulle vi besøge HR og innovation og Teknikafdelingen. Dagen efter skulle vi besøge Svendborg Kommune og Retten i Svendborg. På Svendborg Kommune blev vi modtaget med morgenmad af 2 elever og deres uddannelsesansvarlig. De fortalte om deres praktikforløb og hvordan det var, at være elev i deres kommune og vi fik en rundvisning. På kommunen besøgte vi HR-uddannelse. Vi fik et godt indblik i hvordan det var, at være elev i Faaborg-midtfyn Kommune og Svendborg Kommune i forhold til Sønderborg Kommune. Vi var overrasket over, at der var så stor forskel på det.
Da vi var færdige på Kommunen skulle vi besøge Retten i Svendborg. Der blev vi modtaget af en elev og den uddannelsesansvarlig, de fortalte om hvordan det var, at være elev i Retten og hvilke arbejdsopgaver de havde.Efterfølgende var der mulighed for, at gå rundt i Svendborg by og kigge lidt inden turen gik hjem.
Grundet besparelserne i Sønderborg Kommune, havde vi ikke et stort rådighedsbeløb. Alt i alt, er vi alle enige om at det har været en rigtig god og spændende tur. Vi syntes at vi har fået noget ud af turen, både fagligt og socialt.Vi er derudover meget glade for at vi fik muligheden for at arrangere denne tur, samt at Faaborg-midtfyn Kommune, Svendborg Kommune og Retten i Svendborg var så gæstfrie, og gerne ville have besøg af os.
Siden er opdateret: 16-01-2012Ansvarlig: Jess Graversen • e-mail: jgrv@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5753Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!