Lasse Skov

Lasse Skov

2 års elev i Borgerservice
E-mail: lsko@sonderborg.dk
Telefon: 88 72 56 08

Mit navn er Lasse Skov og jeg startede ved Sønderborg Kommune d. 1. september 2010.

Mit første praktiksted var ved Ældreservice i Augustenborg, hvor jeg skulle være i otte måneder. Jeg blev taget rigtig godt imod den første dag, hvor jeg blev vist rundt på arbejdspladsen og introduceret for mine nye kolleger og så fik jeg også en velkomstgave. Alle jeg hilste på var rigtig søde og forklarede lidt om deres arbejdsopgaver. Mange var også interesseret i at høre om hvem jeg var og hvad jeg havde lavet før.

I mit praktikophold ved Ældreservice arbejdede jeg i Hjælpemiddelafdelingen og Økonomiafdelingen.

I hjælpemiddelafdelingen arbejdede jeg bl.a. med

  • Telefonbetjening
  • Journalisering af post
  • Sagsbehandling af ansøgninger om hjælpemidler
  • Betaling af regninger

I økonomiafdelingen arbejdede jeg bl.a. med

  • Opkrævning af hjælpemidler
  • Forarbejde i forbindelse med overgang til nyt blanketsystem
  • Indsamling af tal og oplysninger til driftsrapporter
  • Udregning af belægningsgrad på plejecentre
  • Betaling af fakturaer i Prisme

Jeg har været rigtig glad for at være ved ældreservice. Alle folk har været rigtig søde, rare og hjælpsomme at arbejde sammen med.

Efter i alt 8 måneder ved Ældreservice var det tid til at skifte afdeling. Mit andet praktiksted er ved Veje & Trafik. Jeg blev taget rigtig godt imod i afdelingen. Første dag havde de arrangeret rundstykker og købt en lille gave til mig.

Ved Veje & Trafik er mine opgaver:

  • Telefonbetjening
  • Påligning af Parkeringsafgifter
  • Stedfæstelse af færdselsuheld
  • Betaling af regninger
  • Referatskrivning

Desuden er mine kolleger gode til at tage mig med, hvis de har en spændende opgave eller skal på tilsyn ude af huset, så jeg også oplever den side af opgaverne.
Jeg har f.eks. været P-vagt for en dag.

Mit tredje sted er ved Borgerservice. Det er et sted hvor der er fart på og der er ikke to dage der er ens.
Til at starte med har jeg været kort inde og arbejde i de forskellige afdelinger under borgerservice, for på den måde at have den viden der er nødvendig for at ekspedere i frontekspeditionen.

I Borgerservice har jeg bl.a. arbejdet med

  • SKAT
  • Pension
  • Pas- og kørekortekspedition
  • Nem-ID
  • Sygesikring
  • CPR-registrering.

Jeg er rigtig glad for at være elev ved Sønderborg Kommune. Det er et spændende sted at være i lære og jeg har selv været med til at forme mit uddannelsesforløb.

 

Siden er opdateret:  16-05-2012
Ansvarlig:  Jess Graversen • e-mail:  jgrv@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5753
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!