Hver leder indgår en udviklingsaftale med sin egen chef. Det sker på et møde, før lederudviklingsforløbet starter, hvor lederen med sin chef taler om, hvilke områder lederen ønsker og har behov for at udvikle sig – og om, hvad lederen særligt ønsker at fokusere på i lederudviklingsforløbet. Under lederudviklingsforløbet taler lederen løbende med sin chef om denne aftale – og efter programmet indgås en plan om lederens videre udvikling.
I forbindelse med Lederudviklingsprogrammet LUP, 2008-2010, arbejdes også med ledermålinger i form af 360-graders målinger.
Hver leder gennemgår en 360-graders ledelsesevaluering i starten og efter afslutningen af LUP. Lederen besvarer spørgsmål om sig selv, og 5 medarbejdere, 2 lederkolleger og lederens egen chef besvarer spørgsmål om lederen. Spørgsmålene er udviklet på baggrund af ”God ledelse i Sønderborg Kommune”, som er udarbejdet af direktion og chefgruppe i efteråret 2008 og som ligger på intranettet Efter at man har lavet en sådan 360-graders evaluering, afholder lederen et møde med sine medarbejdere og et med sin chef, hvor lederen dels takker for input og dels aftaler med sine medarbejdere og chef, hvor de kan støtte op om lederens videre arbejde med sig selv og sin ledelse. 360 graders evalueringen kan identificere, hvor er det vi lykkes som ledere ved Sønderborg Kommune, hvilke vilkår skal vi ændre og hvilke udviklilgsspor skal vi sætte os. Evalueringen giver også mulighed for at hele ledergrupper kan sætte fælles fokus på deres udvikling, eksempelvis: hvordan kan gruppen af institutionsledere udvikle sig?
Spørgsmålene er tilgængelige på Sønderborg Kommunes intranet.
Kvalitetsreformen pålægger kommunerne at foretage ledermålinger hvert 3. år. I Sønderborg har vi valgt at lade 360 graders målingen handle om kommunens eget ledelsesgrundlag. Lederen kan desuden selv supplere med individuelle spørgsmål, som han eller hun har lyst til at få en måling på.
Hver leder deltager i ERFA-dage sammen med sit hold på LUP. Mellem hvert modul på LUP (se nedenfor), afholder holdet møder hvor de erfaringsudveksler, træner og arbejder med opgaver fra lederudviklingsprogrammet. ERFA grupperne og ERFA dagene er det kit, der binder lederudviklingsforløbet sammen. ERFA sikrer, at den anerkendende, selvreflekterende tilgang ikke kun bliver et individuelt anliggende for den enkelte leder men også etableres som ledelseskulturen i Sønderborg Kommune.
ERFA understøtter og udvider læringsrummet på det enkelte hold og knytter de netværk, der holder lederudviklingsprocessen levende.
Erfamøder faciliteres af en af kommunens interne konsulenter. De kan også hjælpe med ideer til, hvordan man afholder konstruktive og fremadrettede møder med medarbejdere og chefer om 360-graders evalueringerne.
Det er tanken, at disse erfadage fortsætter på de enkelte hold også ud over LUP-forløbet.
Sønderborg Kommune har udpeget seks interne konsulenter. De er eller har selv været ledere, og de er uddannet som facilitatorer. Formålet med at tilknytte interne konsulenter er, at de dels skal deltage på holdene, hvor de understøtter Attractors undervisere med kommune intern viden, er hjælpere på faciliteringsprocesser, i praktiske gøremål omkring forløbet og tager notater og billeder undervejs, som er tilgængeligt på kursistnet.En meget væsentlig funktion er, at de skal bidrage med at skabe udviklende fællesskaber mellem lederne mellem modulerne på ERFA møderne.
Imellem modulerne arbejder deltagerne på LUP også med hjemmeopgaver. Hjemmeopgaverne handler om at deltagerne bliver bedt om at gøre noget af det, de allerede gør, på en anden måde og med brug af nogle af de redskaber og tankemodeller, de stifter bekendtskab med på LUP. Det kan være at lede et møde på en anderledes måde. At tale med en medarbejder på en anderledes måde. Eller at interviewe medarbejderne om lederen selv.
Lederen forventes løbende at fortælle om, hvad han eller hun lærer på LUP, på personalemøder – og at sætte sin nye viden om ledelse og nye værktøjer og tankemåder om ledelse i spil i sin praksis. Som medarbejder kan du understøtte din leder i dette ved at gå med på nye måder at afholde møder på eller at tale sammen på, når lederen forsøger at sætte sin nye viden og sine nye færdigheder i spil.
En del af evalueringen af LUP (se mere herom nedenfor) er at indsamle en række historier om god ledelse i Sønderborg kommune. På hvert modul bliver lederne bedt om at komme med eksempler på god ledelse, som de har set (eller måske selv praktiseret) siden sidst. Ideen er at få en masse eksempler på god ledelse i praksis, ”rigtige historier”, der kan være med til at skabe en ny kultur, hvor der er ” blik ” på ledelse, der virker.Medarbejdere i kommunen kan under LUP-forløb også opleve at blive bedt om at bidrage med deres historier om god ledelse.
Sønderborg Kommune har bedt forskerne Anne Kirketerp og Hans Henrik Knoop fra Universe Research Lab om at evaluere lederudviklingsprogrammet. Ved starten af forløbet udsendes en survey designet som en kortlægning af ledernes oplevede arbejdsvilkår, samt deres ønsker og behov for fremtiden i forhold til lederjobbet.Undersøgelsen er en nyudviklet og videnskabsbaseret før- og efter-måling af vilkårene for ledelse i kommunen og indgår som en del af lederudviklingsprogrammet. Den er designet, så der fokuseres på nogle af de allervigtigste forudsætninger for at fungere som leder. Den gennemføres for at give Sønderborg Kommune de bedste muligheder for at sikre og forbedre rammerne for at udøve ledelse på hver enkelt arbejdsplads.
Ved deltagelse på lederudviklingsforløbet vil der blive givet merit, så man efter afslutningen på forløbet kan deltage på Diplom i ledelse på nedsat tid. Det vil således gælde for de tre obligatoriske moduler i Diplom i ledelse. ( Det personlige lederskab, ledelse og medarbejdere, og ledelse og organisation )Der vil løbende blive udbudt moduler fra Diplom i ledelse i Sønderborg Kommune.Det er meget vigtigt, at man allerede under deltagelse på Lederudviklingsforløbet begynder at læse anbefalet litteratur.
Sideløbende med lederudviklingsforløbet opbygges et ledelsesakademi.
Formålet med Lederakademiet er:
Der afholdes to årlige samlinger efterår og forår. Første samling ligger i september måned.
Programmet vil i første omgang indeholde følgende elementer:
Orientering fra Direktionen, foredrag med ekstern ” indsparker ”, samt ERFA møder i de allerede etablerede LUP hold
Lederne vil også blive bedt om at læse noget litteratur til kurset. Noget litteratur skal alle læse – og de ledere, der vil anvende LUP til at få points til en diplomuddannelse, vil skulle læse væsentligt mere – og også skrive en afsluttende opgave. Diplom-points uddeles af UC-Syd, der samarbejder med Sønderborg Kommune og konsulentvirksomheden Attractor om LUP.
Siden er opdateret: 01-04-2009Ansvarlig: Astrid Jensen • e-mail: aje0@sonderborg.dk • telefon direkte: 88725407Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!