Folketinget vedtog i juni 2006 en lov (nr. 506 af 7. juni 2006) om, at kommunerne skal indføre et kvalitetsstyringssystem for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet. Loven blev fulgt op af Bekendtgørelse nr. 661 af 14. juni 2006, som pr. 1. januar 2012 er blevet erstattet af bekendtgørelse 1258 af 15/12 2011.
Baggrunden for loven er, at en stor del af amternes opgaver overføres til kommunerne som følge af kommunalreformen. Kvalitetsstyringen skal være med til at sikre, at opgaverne varetages med faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed.Ordningen hverken lemper eller skærper indholdet af natur- og miljølovgivningen. Den drejer sig alene om at håndtere reglerne rigtigt i kommunerne.Da loven vedrører en lang række andre love, berører det forskellige afdelinger i kommunen. Det er Naturafdelingen, Landbrugsafdelingen, Miljøafdelingen, Vand & Jordafdelingen samt Planafdelingen.
Et af kravene i kvalitetsstyringsloven er, at kommunerne skal lade deres kvalitetsstyringssystem gennemgå (auditere) og certificere af en ekstern part (et akkrediteret certificeringsorgan). Dette skal være med til at skabe tillid og troværdighed omkring ordningen.
For at vide om systemet er med til at skabe tillid og troværdighed, skal der regelmæssigt foretages undersøgelser af borgernes og virksomhedernes tilfredshed med sagsbehandlingen (ikke med afgørelserne)
Et af kravene i kvalitetsstyringsloven er, at kommunerne skal lade deres kvalitetsstyringssystem gennemgå (auditere) og certificere af en ekstern part (et akkrediteret certificeringsorgan). Dette skal være med til at skabe tillid og troværdighed omkring ordningen. For at vide om systemet er med til at skabe tillid og troværdighed, skal der regelmæssigt foretages undersøgelser af borgernes og virksomhedernes tilfredshed med sagsbehandlingen (ikke med afgørelserne)
For at sikre at opgaverne løses med en tilstrækkelig faglig kvalitet, skal kommunen sikre, at der er tilstrækkelige kompetencer til at løse de forskellige opgaver.
Opgaven omkring kvalitetsstyringen varetages i det daglige af kvalitetskoordinatorer i de enkelte afdelinger og den systemansvarlige. Den systemansvarlige refererer til en styregruppe, hvis formand er direktøren for Teknik og Miljø.
Spørgsmål til kvalitetsstyring kan rettes til den systemansvarlige, Helle Dueholm Pedersen, telefon 8872 5510, hdpe@sonderborg.dk
Siden er opdateret: 16-05-2012Ansvarlig: Helle Dueholm Pedersen • e-mail: hdpe@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5510Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!