Miljøtilsyn

Kommunen skal regelmæssigt føre tilsyn med de virksomheder, der er i kommunen. Miljøafdelingen fører tilsynet. Miljøtilsynet skal sikre at virksomhederne overholder de regler, der er på miljøområdet, så de forurener så lidt som muligt.

Hvor ofte, der er miljøtilsyn afhænger af:

  • Virksomhedens miljøbelastning
  • Virksomhedens kategorisering
  • Evt. prioriterede indsatsområder
  • Virksomhedens omgivelser (måske ligger den i et særligt følsomt område)

Vi kommer som minimum :

Tilsyn kan både være varslede (14 dage før) eller uvarslede. 

Der er stor forskel på, hvad vi ser efter på de forskellige virksomheder. Som regel gennemgår vi:

  • Affaldshåndtering (bl.a. opbevaring og bortskaffelse)
  • Udledning af stoffer med spildevandet
  • Udledning af stoffer til luften
  • Olietanke
  • Støjende maskiner og aktiviteter
  • Forurening af jorden
  • Belægninger

Har virksomheden en miljøgodkendelse, spildevandstilladelse eller et påbud med vilkår, så kontrollerer vi, at virksomheden overholder dem. Efter miljøtilsynet modtager virksomheden:

- et tilsynsbrev med bemærkninger til miljøtilsynet - fx om der er forhold som skal forbedres,
- en tilsynsrapport med lister over relevante miljøforhold på virksomheden samt
- vores beslutning om virksomhedens kategorisering.

Brugerbetaling

Virksomheder betaler for de timer, som miljømyndigheden bruger på tilsyn efter reglerne i brugerbetalings-bekendtgørelsen.

Brugerbetalingen gælder alle de timer, som tilsynsmedarbejderen bruger, dvs. både på virksomhedsbesøget og på arbejdet efterfølgende på kontoret.

Betalingen bygger på princippet om, at forureneren betaler. Det betyder, at virksomheder i samme branche med de samme aktiviteter kan komme til at betale forskelligt for tilsyn og godkendelser.

Der betales ikke for en dialog om frivilligt miljøarbejde, som f.eks. forebyggelse, indførelse af miljøstyring eller deltagelse i grønne netværk.

Opkrævning

Brugerbetalng for tilsynene opkræves hvert år i november måned. Det vil sige, at kommunen i november udsender regnnger for de tilsyn og det arbejde, der er gennemf'ørt i perioden 1. november i det foregående år til 31. oktober i det indeværende år

Kommunen kan opkræve betalng for det arbejde, der er udført på en miljøgodkendelse det foregående år eller det år godkendelsen meddeles.

Informationsfolder

Her kan du downloade folderen "Miljøet på virksomheden"

Tilsynsberetning

Hvert år, skal Miljøafdelingen indberette de faktuelle oplysninger om forrige års tilsyns- og godkendelsesindsats til Miljøstyrelsen og offentliggøre denne på hjemmesiden. Klik her for at se indberetningen for 2011.


 

 

 

 

Siden er opdateret:  18-04-2012
Ansvarlig:  Lene Laugaard Nielsen • e-mail:  llni@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5520
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!