I forbindelse med en række bygge- og anlægsarbejder opstår der behov for at genanvende overskydende jord. Overskudsjord fra langt de fleste bolig- og landbrugsområder kan man genanvende uden videre. Afdeling Vand- & Jord vil gerne opfordre til, at der genanvendes så meget jord som muligt i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver. Genanvendelse af større mængder ren jord kræver godkendelse efter Planloven eller Miljøbeskyttelsesloven. Sønderborg Kommunes planafdeling kan træffes på 8872 4072 eller planafdeling@sonderborg.dk.Hvis ejendommen er kortlagt som forurenet, jf. lov om forurenet jord eller ligger i et områdeklassificeret område, skal der i langt de fleste tilfælde indhentes en § 19 tilladelse fra afdeling Vand & Jord, inden jorden kan genanvendes. Vand &Jord træffes på 8872 4096 eller vand-jord@sonderborg.dk.
Siden er opdateret: 05-05-2011Ansvarlig: Susanna Esbensen • e-mail: sesb@sonderborg.dk • telefon direkte: 88725512Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!