Hvad er forurenet jord?

Forurenet jord er jord, der har et indhold af forurenende stoffer, hvoraf indholdet af mindst et stof overstiger Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for ren jord.

Læs mere om grænseværdier på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Generelt gælder, at hvis der ikke foreligger kvalitetskriterier for et givet stof, kan disse fastsættes af miljømyndigheden.

Al jord fra arealer som er kortlagt på Vidensniveau 1 eller 2, samt vejarealer er pr. definition lettere forurenet, indtil andet er bevist. Fra 1. januar 2008 er alt områdeklassificeret jord, altså jord fra en byzone, ligeledes lettere forurenet pr. definition.

Ved at lave kemiske analyser af jorden, kan det afgøres, hvorvidt jorden virkelig er forurenet, eller om jorden kan betragtes som ren.

 

Siden er opdateret:  04-05-2011
Ansvarlig:  Susanna Esbensen • e-mail:  sesb@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5512
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!