Hvad kan jeg selv gøre?

Sønderborg Kommune skal være CO2-neutralt i 2029, men dette mål kan ikke nås medmindre alle yder en indsats. En målrettet mission og fælles ambition vil være vejen til et Klima venligt og renere Sønderborg.

Teknologien udvikler sig hurtigt og med det større fokus på et bæredygtigt klima og et grønnere miljø sker der hele tiden forbedringer for eksempel med nye klima venlige biler, der udleder mindre CO2, bedre filtre til kraftværker, intelligente målere og så videre.

Industrien er hoppet med på bølgen, men budskabet er endnu ikke kommet ud til alle borgerne. Det er vigtigt at få ændret vanerne og det er noget som virkelig kan mærkes – også på din sparekonto, hvor du kan spare hundredvis af kroner hvert år.

Der er mange små, men gode råd til at spare på miljøet i din dagligdag. Få en masse gode råd til gode klimavaner om energi og transport ved at klikke i menuerne El, Gode Klimaraad, Transport, Vand og Varme ude til venstre.

Siden Klimasekretariatets etablering i 2008 og Sønderborgs vision om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029 har Klimasekretariatet i samarbejde med en række samarbejdspartnere lanceret forskellige kampagner samt sat en masse initiativer igang.

Det er vigtigt for Sønderborg Kommune at gøre borgerne opmærksomme på bedre klima adfærd gennem initiativer, men også gennem kampagner som den almene borger kan være en del af. Der kan blandt andet nævnes TV2 Energidysten og Sluk-lyset som de helt store kampagner.

Derudover kan du spare masser af penge og få et bedre indeklima ved at energirevonere dit hus og blive en såkaldt ZERObolig. Du kan læse mere om ZEROboliger på Project Zeros hjemmeside ved at trykke her.

 







Energimaerkede koeleskabe


ZERO bolig cirkel