Ejer du en gyllebeholder på mere end 100 m³, skal du måske have installeret alarm på gyllebeholderen inden årsskiftet. Det er beholderens geografiske placering, der er afgørende for, om der skal installeres en alarm.Hvis gyllebeholderen ligger inden for 100 m fra en sø på mere end 100 m2 eller et åbent vandløb, skal den have installeret en gyllealarm inden den 1. januar 2012.Alarmsystemet skal som minimum kunne registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. Fald i niveau skal kunne registreres uanset gylleniveau i beholderen. Det anbefales desuden, at der anvendes et alarmsystem, som kan registrere stigning i gylleoverfladen, når der pumpes til beholderen.Ligger din beholder på en skråning, der hælder mere end seks grader, skal du derudover etablere en vold eller barriere.Miljøministeriet har udarbejdet en oversigt:
Krav
Beliggenhed
Barriere
Alarm
Terrænændring
I risikoområde* < 100 meter fra åbne søer og vandløb
X
I risikoområde* > 100 meter fra åbne søer og vandløb
Udenfor risikoområde* < 100 meter fra åbne vandløb og søer
*) = område hvor terrænet skråner mere end en gennemsnitlig hældning på seks grader fra beholder mod åbne vandløb eller sø på over 100 m2. Du kan læse mere om reglerne for alarmer, volde og barrierer på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Landbrug/Husdyrgodkendelser/Nyhedsbrevet+husdyrgodkendelse/Korte_nyheder/korte_nyheder_24.htm eller i ”Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.” § 15a.Du er også altid velkommen til at kontakte en medarbejder i Landbrugsafdelingen, Natur og Miljø på tlf.: 8872 4085 eller landbrug@sonderborg.dk.