Isen efterlod sig to dybe tunneldale da den trak sig tilbage under sidste istid for mere end 30.000 år siden. Isens voldsomme tryk skabte store floder af smeltevand som i dag er ådale med vandløb og spredte søer.Den ene tunneldal strækker sig mod øs fra Nordborg Sø-Vestermølle-Hopsømade, og den anden mod syd fra Oldenor-Gammeldam-Nordborg Sø.
Landsbyen Holm er det naturlige samlingspunkt for alle Holmboerne. Den er kendt for sine velbevarede gårde i alsisk byggestil fra 1800-tallet. Jollmands Gård er den ældste gård, og den er en perle med vigtige bevaringsværdier. Der er tale om en ’kroggård’ på grund af formen som minder om en fiskekrog.
Gården blev fredet i 2002 og fremstår i dag som da den blev opført. Det gør den til et helt unikt kulturhistorisk levn da det er en af de sidste kroggårde i Danmark.
Jorden på Holm er relativt sandet i modsætning til resten af Als. Sandet jord er som regel mindre næringsholdigt end lerjord, og det betyder at plantesammensætningen her er anderledes.
Det er svært for mange plantearter der foretrækker næringsfattig jord. Luften indeholder nemlig relativt store mængder næringsstoffer som gødsker jorden. Et af atmosfærens næringsstoffer er kvælstof som stammer fra landbrugsproduktion, industri og trafik.
Det er en trussel mod naturområder som kan blive overgødskede (eutrofieres). Det giver en voldsom vækst af hurtigtvoksende planter som langsomt kvæler den oprindelige vegetation. De planter der naturligt hører hjemme på sandet jord, er nøjsomme og tørketolerante. Mange af disse planter kræver dog lys for at overleve, og derfor forsvinder planterne gradvist hvis græsningen hører op.
I dag gror mange naturarealer til fordi det ikke længere er rentabelt at lade kreaturer afgræsse arealerne.
Bjørnkær er et eng- og moseområde nordvest for landsbyen Holm. Området er delt i Store Bjørnkær mod øst og Lille Bjørnkær mod vest som ligger i forlængelse af engområdet Årekær. Alle er beskyttede naturtyper, og engene på Bjørnkær er nogle af de mest værdifulde botaniske områder i Sønderborg Kommune.
Tidligere blev alle græsmarkerne på Bjørnkær afgræsset. Området var delt i relativt små lodder, og lodsejerne lod deres kreaturer græsse på lodderne. Her malkede de køerne og bragte derefter mælken hjem i mælkejunger.
De sidste 15 år er der færre og færre landbrugsejendomme med kvæg. På landsplan er antallet af kvægbrug mere end halveret fra 2000 til 2005. På Als er faldet endnu mere markant, og det kan ses på naturarealerne.
Udgifter til hegning, vand og strøm gør det urentabelt at afgræsse på mange af de små græslodder.
Fra 2008 til 2010 indgik Bjørnkær i naturplejeprojektet Naturnet Als. Lodsejerne lod store arealer rydde for opvækst, og de gamle hegn blev forstærket, så en lokal kvæglandmand kunne bruge græsmarkerne til sine kvier.
Projektet er et grønt partnerskabmellem DN Sønderborg, Friluftsrådet, Naturstyrelsen Sønderjylland, LandboSyd, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter og Sønderborg Kommune.
Om foråretsættes en flok kvier på græs. Græsset på Bjørnkær er frodigt med relativ lidt næring, så kvierne har travlt med at spise sig mætte i alskens græsser, siv og urter. Denne græsmenu kan kvierne godt klare sig med, mens malkekøerne skal have græs med masser af energi for at levere mest mulig mælk.
Spændende botanik på stranden langs Bjørnkær. Her kan du se den fredede Strand Mandstro som minder om tidsel med læderagtige og tornede blade. Den indbyder ikke til at blive plukket, og det er heldigt, for den er fredet og rødlistet.
Strand Kvan dufter let sødligt og blev tidligere dyrket i Grønland på grund af dens høje C-vitaminindhold som modvirker skørbug. Du kan koge plantens stængel og spise den. Du kan også lave snaps på dens blade.
Danmarks mest udbredte landskabsukrudt findes langs kysten: Rosa Rugosa eller Hybenrosen. Planten blev indført fra blandt andet Sibirien som prydplante. Langs Danmarks kyster lever rosen blot alt for godt og fortrænger gradvist den oprindelige og mangfoldige plantesammensætning. Rosens vækstkraft kan du tydeligt se ved Årekær.
Et væld af sjældne planterTusindvis af Trævlekrone og gule Engkabbelejer giver et rødligt skær over græsmarken i de sene forårsmåneder.Et fantastisk syn! En af de mest sjældne planter på Bjørnkær er orkideen Kødfarvet Gøgeurt. Du møder også snylteplanten Eng Troldurt, Spagnum mos og bregnearten Slangetunge.
Hellesø finder du yderst på ’næbbet’ af Holm (Helligsø). Sagnet fortæller at når våren kommer, kører gudinden Nerthus over Als. Hun kører på en vogn af det reneste guld, og den trækkes af hvide okser. Ingen er som gudinden Nerthus elsket af folket. Men glæden varer kun kort, for vognen vender snart tilbage til den hellige sø i skoven. Der renses vognen for at jordens støv ikke må blive siddende på den. Så sænkes vognen i søens dyb hvor den må blive til næste vår. Slaverne sænkes ligeledes i søen, så ingen skal forråde stedet hvor helligdommen gemmes. Gudinden satte en hellig kraft i søens vand, og derfor har den været besøgt som helligdom i tusinde år. Folk kom fra nær og fjern og fandt lægedom i søens vand. Folk slog sig ned i nærheden af søen, og således opstod landsbyen Holm.
Ud for Bjørnkær ligger en jordvold mod havet som betegnes ’Skansen’. På et gammelt kort fra 1600-tallet kaldes volden ’Norderschantz’ og ’Süderschantz’. Oprindelsen er ukendt, og derfor foretog man i 1988 en overfladisk undersøgelse med minesøger, men uden resultat. En mulig forklaring kan være at volden stammer fra Valdemar den Stores tid omkring 1160. Man mener at han befæstede landet mod Venderne på de mest udsatte kyststrækninger. Als var hårdt ramt af hærgende Vendere, og flere kirker er bygget som fæstningsværk til selvforsvar.
En vandretur på 8 km fra Årekær forbi Bjørnkær til Hellesø og tilbage gennem Holm. Turen langs vandet er udfordrende og kræver godt fodtøj. Du får det bedste overblik fra parkeringspladsen ved Årekær, og fra standvolden har du et godt kig på strandengsarealerne.
I Holm kan du se den store Genforeningssten, Jollmands Gård, Lindeværftet eller gå på indkøb i pølsemageriet. Hvis du er til den lange tur, så tag hele turen til Dyvig og nyd bådene og det flotte, nye badehotel.
En spændende turgår til Lønsømade som i gamle dage havde både kro og en færge som sejlede til Aabenraa.
En fantastisk oplevelse venter dig ved Farresdam som du kan komme til hvis du besøger den lille bebyggelse Brønd. Her kan du skue over ’Gabet’ og indsejlingen til Dyvig. Hertug Hans den yngre (1559-1622) lod den oprindelige fjordarm inddæmme til Stegshoved. Dæmningen holdt ikke, men den tilbageblevne Farresdam er en naturskøn plet.
For overnatningsmuligheder, seværdigheder, spisesteder og meget andet se kortet Aktivguide på Fjordregionens hjemmeside
Siden er opdateret: 13-12-2011Ansvarlig: Marianne Tychsen • e-mail: mtyh@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5462Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!