Hummelvig ligger smukt ud til Lillebælt med udsigt til Ærø. Fra parkeringspladsen strækker den stenede strand sig mod syd forbi pynten og skrænterne ved Lysabildskov, og mod nord forbi det store strandengområde Hummelvig til Saruphav.
Eng- og vadefugle observerer du allerbedst i Hummelvig. Mange vadefuglearter nyder det store spisekammer mellem tangen og de mange sten hvor der er muslinger, små krebsdyr og småfisk. Måge- og andefugle sejler af sted på bølgerne i store kolonier, og fra en stor sten i vandet holder Strandskaden udkig. På bundgarnspælene sidder Skarverne på rad og række som små skulpturer og tørrer vingerne. Digesvalerne myldrer fra klinten mod syd ud og ind af deres redehuller for at søge føde på det store engområde mod nord. Det eventyrlige marsvin. Er du heldig, kan du få øje på marsvin, Danmarks mindste hval. Vores farvande er beriget med dem, og de er i dag fredet. Flensborg Fjord og dele af Lillebælt er Natura 2000-område , dvs. særligt beskyttet område for blandt andet marsvin. Havørred er godt at fiske fra Hummelvig, og det gælder flere steder langs den alsiske kyst.
Husk at få løst fisketegn .
Hummelmade er det store engområde bag vigens strand. Ordet ’made’ betyder ’fugtig jord’, svarende til en ’eng’. Nogle steder opfattes ’made’ som ’en særlig våd eng’. Sønderjyderne udtaler ofte ’made’ som ’maj’De små bakker af grus ved Hummelvig giver området sit helt unikke præg. De er resterne af en ås, dannet under sidste istid. På Pøl kan du også se rester af åsen, og de langstrakte småbakker hedder endda Pøl Bjerge. Ved Lysabildskov er d er derimod ikke meget tilbage af åsen, blandt andet fordi de grusholdige bakker flere steder er gravet ud og brugt til forskellige formål.
Det store græsområde er en strandeng som er en beskyttet naturtype: Strandeng - Beskyttet naturtype.Tusindvis af Trævlekrone, Orkideer og Engelskgræs giver et rødligt skær over græsmarken i de sene forårsmåneder. Et fantastisk syn. Strandenge er lavtliggende græsarealer som påvirkes af saltet fra havet, især langs de beskyttede havkyster. Vegetationen består af urter, græsser, halvgræsser og siv som tåler både salt og fugtighed (salttolerante). Derimod samler kun lidt vand sig på de grusfyldte små bakker, og det skaber et tørt mikroklima. Naturtypen på bakkerne hedder overdrev, og planterne trives både i sol og skygge (tørketolerante).
Græsarealerne ved Hummelmade afgræsses af kreaturer og heste. På Als er der en del svinebrug og meget få kvægbrug, men værdifulde græsarealer bliver ikke afgræsset mere fordi det ikke er rentabelt.Mange af de sjældne plantearter kræver masser af lys og lav vegetation for at overleve, og hvis græsningen hører op, forsvinder gradvist flere og flere arter.
På strandengen kan du finde Blåfugl - sommerfuglen med den sælsomme biologi. Den er afhængig af sårbare plantearter der trives uden tilførsel af næringsstoffer. Disse plantearter gror blandt andet på overdrev. Blåfuglen tilhører den sommerfugleart som er gået tilbage i antal.Nogle Blåfuglelarver lever i et afhængighedsforhold til myrer som de fodrer med sukkerholdigt kirtelsekret. Til gengæld beskytter myrerne larverne mod rovdyr.
Bysvalen, Landsvalen og Digesvalen er Danmarks tre svalearter, og de er alle fredede. Bysvalen er noget mere buttet end Landsvalen. Alle svaler foretrækker at søge føde i åbent landskab, og de er så dygtige flyvere at de kan drikke af en søoverflade mens de passerer lavt henover i glideflugt.Landsvalerne er stærkt knyttet til mennesket og yngler inde i bygninger og behøver ikke meget sprække i et vindue for at kunne komme ind. Bysvalerne holder sammen i flokke og yngler i kolonier og bygger i modsætning til landsvalen aldrig rede inden døre. De er kendt for deres larmende kald som forstærkes af at de som regel er en stor flok.
I hele Danmark føler man at foråret er på vej når Landsvalen med den lange kløftede hale er kommet. H vor svalen bygger rede, bringer den lykke, og det anses for helligbrøde at slå en svale ihjel. Digesvalerne yngler i skrænter i fx grusgrave, søbredder og kystklinter. På grund af ynglepladsernes ustabile karakter må digesvalerne ofte skifte ynglested. Du kan passe på svalerne ved i sommerhalvåret at undlade at gøre ophold i nærheden af deres reder, så de får ro til at lægge æg og passe deres unger. Svalerne vender ofte år efter år tilbage til den samme yngleplads hvor de udbedrer rederne efter behov. Det er forbudt at ødelægge digesvalereder i perioden 1. april til 31. august.
Alle de tre svalearter overvintrer i Afrika. Før den lange rejse samler de sig i store flokke i tagrørsbevoksningen eller lignende. I H. C. Andersens eventyr ’Tommelise’ spiller Svalen en hovedrolle. Tommelise passer og plejer den sårede svale der ikke nåede med på trækket til de varme lande. Til sidst udfrier svalen Tommelise fra ægteskabet med den gamle muldvarp og tager hende med sydpå til et nyt liv med blomsterfolket.
En hemmelig skat er gravet ned ved Hummelvig. På nettet finder du koordinaterne som fører dig til den hemmelige skat ved hjælp af din GPS. God fornøjelse.
Bregninge Kirkes gotiske spir på Ærø kan du på en klar dag få øje på med en kikkert. Spiret er tækket med egetræsspåner efter Slesvig-holstensk model. Ærø og Als har delt kirkehistorie § Begge øer blev sammen med de andre øer i Smålandsfarvandet knyttet til Fyns Stift da den første kirkelige organisation blev skabt omkring år 1000. Helt frem til 1819 var begge øer under Fynsk Stift.
Færgeforbindelserne mellem Als og Ærø har altid sikret relation og samhandel mellem øerne. Ærø var til tider overbefolket, og unge karle og piger søgte derfor tjeneste på Fyn, i Slesvig, i Holsten og på Als. Især på Sydals tjente mange ærøboer, og det gav anledning til gensidig jalousi. Smedeviser blev digtet, og historier fortalt. Alsingerne siger om ærøboerne: ’Al den Forstand den Ærøboer har, den sidder i den stribede Trøie’. Ærøboeren pleier at gaae med en Sæk, kastet over Nakken, fordi han gjerne handler om Et og Andet, hvortil Leiligheden tilbyder sig. Herover maae han døie meget Spot af Alsingerne. Men Ærøboeren bliver ikke Alsingerne Svar skyldig:’Vi veed nok at Alsingerne gjøre Nar ad vor Sæk, men vi bære vor Forstand i Posen, og binde ordentlig for den, men Alsingerne bære deres Forstand i en Kurv paa Armen og lade den flyve far sig’.
Turen rundt om Hummelmade er cirka 3,5 km og går via Hummelvig langs stranden til Saruphav. Derfra via den lille græssti til Ny Pøl og videre ad Klapleddet tilbage til Hummelvig. Har du lyst til en længere tur på cirka 9 km, kan du gå omkring Hummelmade og fra Ny Pøl via Humbækvej og Søen gå en tur ud på det store Pølområde. Ved diget mod syd går du mod øst til parkeringspladsen og tilbage via Gammel Pøl og Skovforten til du når vejen Hummelvig igen. Eller tag turen til den hyggelige landsby Lysabild - cirka 5 km hver vej - og besøg kirken som er den ældste på Als og blandt de fem største landsbykirker i Danmark. Fra 1100-tallet fortælles der om et mirakel i kirken hvor altervinen forvandledes til blod. Det nordlige kapel – Helligblodskapellet - er bygget af en herremand i 1400-tallet som bod for et drab han begik på en adelsmand.
For overnatningsmuligheder, seværdigheder, spisesteder og meget andet se kortet Aktivguide på Fjordregionens hjemmeside
Prøv om du kan få øje på nogle af følgende fugle, som tidligere er observeret ved Hummelvig:
Hvidklire
Strandhjejle
Hvinand
Sortand
Hjejle
Havterne
Fjordterne
Rødben
Skeand
Bramgås
Skarv
Pibeand
Gravand
Blå Kærhøg
Vandrefalk
Havlit
Fiskeørn
Brushane
Spidsand
Krikand
Dværgterne
Rød Glente
Grågås
Lille Koppersneppe
Dværgmåge
Rødrygget Tornskade
Knopsvane
Mørkbuget knortegås
Ederfugl
Nordisk lappedykker
Almindelig Ryle
Tinksmed
Toppet Skallesluger
Sandløber
Rørhøg
Havørn
Hvepsevåge
Splitterne
Strandskade
Siden er opdateret: 13-12-2011Ansvarlig: Marianne Tychsen • e-mail: mtyh@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5462Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!