Naturnet AlsDanmarks skovareal skal fordobles
Als har 2.600 hektar skov som hovedsageligt består af løvskov. Det er cirka 9% af det samlede landareal, men 3% mindre end i resten af Danmark. Folketinget besluttede i 1989 at Danmarks skovareal skal fordobles og dække mellem 20% og 25% af landarealet i 2100. Skoven-i-skolenAls og den østlige del af Sønderjylland er rigtig gode skovlokaliteter. Det milde kystklima, de gode jordbundforhold og den forholdsvis høje nedbør er godt for skovdriften.
Nørreskoven Interessante fortidsminder, spændende natur og herlige ture
Langs kysten mod Lillebælt ligger den statsejede Nørreskoven på Als. Den er en af Danmarks længste kystskove, strækker sig næsten 9 km langs havet og er smuk med sine usædvanligt høje, flotte bøgetræer og anemonetæppet om foråret.
Du kan året rundt give dig selv mange skønne ture i skoven til fods, på cykel, til hest og i bil og opleve mange interessante fortidsminder, fx stendysser, slotsruiner og mindesten fra 2. verdenskrig. Arkæologiske fortidsminder på Als
Nørreskovens smukke bække og det spændende dyre- og planteliv er værd at udforske. På en lun aften i maj giver løvfrøen gerne en overdådig ’grøn koncert’, og du kan møde flokke af dådyr og kronhjorte – ofte dyr der er sluppet ud fra lokale opdræt. Især dåhjortene er upopulære fordi de hærger marker og haver.
Lilleskov og Troldsmose finder du midt i Nørreskoven mod Lillebælt. Det er EU-Habitatområde, dvs. at Danmark er særligt forpligtet til at beskytte naturen og de specielle dyre- og plantearter. Naturtyperne salt- og ferskeng er adskilt fra Lillebælt ved en høj strandvold af rullesten, og derfra går engene over i sumpskov og fortsætter i kuperet løvskov mod syd. Tæt på området finder du naturtyperne Rigkær og Strandeng. Læs Naturbeskyttelsesdirektiver og Udpegningsgrundlag for Lilleskov og Troldsmose (s. 38).
Øst for Lilleskov og Troldsmose yngler Rørhøg. Også Hvepsevåg, Rød Glente og Fiskeørn ses her. I mosen finder du også den strengt beskyttede Skæv- og Sumpvindelsnegl.
Bliv inspireret til en oplevelsesrig vandretur i Nørreskoven på Als.
Sønderskoven er byens skov med en stor buket aktiviteter
Sønderskoven er Sønderborgernes skov. Den dækker 400 hektar, ligger øst for Sønderborg og går helt op til byen.Sdr. Landevej deler skoven i en nordlig og en sydlig del.
Du kan køre i bil på smukkeskovveje med god parkering, og bybussen går lige til døren. Der er en mangfoldighed af veje, vandre- og ridestier, blandt andet følger Gendarmstien kysten fra Padborg til Sydals og går gennem skovens sydlige del. Stien er afmærket med en blå gendarm, og undervejs finder du shelterpladser, badestrande, hestebadeplads, fugletårn og madpakkehus.
Ved Cathrinelund mod nord ligger en fantastisk skovlegeplads hvor kun fantasien sætter grænserne.
Egetofte Naturskole ligger ved smukke enge, og skolens spændende bygninger danner rammen om en skovbørnehave og for mange arrangementer for skovinteresserede i alle aldre.Lystbådehavnen ligger kun 500 m mod vest.
Sønderskoven er Sønderborg Kommunes eneste B-skov. 10% af Danmarks statsskove er udlagt som særligt beskyttede arealer, og de kaldes B-skove. Her skal gæsterne tage specielle hensyn.
B-skovenes formål er at skabe den bedst mulig trivsel for dyre- og plantelivet og for den ’stille’ skovgæst, fx er organiserede øvelser og løb ikke tilladt.
Bliv inspireret til en oplevelsesrig vandretur i Sønderskoven.
Stævningsskove er en driftsform hvor løvtræer danner nye skud fra stød eller rod når træet fx bliver gnavet over af bævere, eller bliver hugget ned (stævnet) af mennesker. Det giver en meget lysåben lavskov med en meget frodig vegetation i skovbunden.Ved Stevning Nor ligger Stevning Skov og Dyndved Skov adskilt af ’Lillenor’. De er begge karakteristiske stævningsskove der skyder op fra ’trunterne’, dvs. fra de afhuggede stubbe, og de har en usædvanlig rig flora. I begge skove er træerne blevet skovet ved stævning i flere århundrede.Disse to skove er privatejede, men du kan vandre på offentlig vej. En anden spændende privatejet stævningsskov er Brandsbøl Skov som også byder på fortidsminder, en rig flora og et spændende fugleliv.
I hertugdømmerne havde bønderne ret til hugst i underskoven, mens hertugen havde ret til de højstammede træer, ligesom Kongen havde det i resten af landet.
I 1729 blev de store gårde og godser overtaget af Kong Frederik IV som senere i 1772 udstykkede store områder i parceller. Skovparcellerne blev købt af private som fortsatte med at stævne skoven. Fra 1784 gjaldt der i hertugdømmerne en streng skovforordning som forbød at rydde bondeskovene. Det gav de sønderjyske stævningsskove en helt særlig stilling i dansk skovhistorie. På samme tid blev skov nedlagt og opdyrket mange andre steder i kongeriget.
Kong Christian VII underskrev først i 1805 Fredsskovsforordningen. Det skete på opfordring fra landets statsminister, godsejer og lensgreve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der ville sikre de danske skove til træproduktion i fremtiden.
Andre steder i hertugdømmerne hvor godsejerne eller hertugerne fortsat ejede skovene, forsvandt store skovområder som fx på Dänishe Woldt nordvest for Kiel.
I dag er naturtypen stævningsskov og hele dens underskov højt skattet fordi den med sin lysåbne lavskov giver helt særlige livsbetingelser for en lang række planter og dyr.
Sådan har det ikke altid været! Den kan vi læse i Christian Vaupells bog ’De Danske Skove’ fra 1920:
”Det var først i årene mellem 1840 og 1850 at vandafledningen lidt efter lidt blev forbedret, og både på markerne og i skovene fik denne forandring en ganske påfaldende indflydelse. Enge blev opdyrkede, hængesække blev fast jordbund, og oversvømmelser ophørte. I skovene blev de store ellemoser med deres trunter tørlagt, og deres ejendommelige og elendige vegetation gik til grunde …”.
Stævningsskoven Tandsholm lidt nordøst for landsbyen Tandslet er også et besøg værd. Her fornemmer du tydeligt hvordan skovlodderne er opdelt på parceller med spredte marker imellem. Skovene er rester af de store skovarealer fra vikingetiden, og mange stednavne refererer til skovrydningen som skete ved afbrænding, fx Tandsryd, Tandsskov og Tandslet.
Ved skovbørnehaven på Skovgyden 2a kan du parkere, og herfra går et ’Spor i Landskabet’ som leder den besøgende ad en cirka 4 km lang rute forbi mange interessante historiske lokaliteter. Print et kort på www.spor.dk og god tur!
Nord for parkeringspladsen mod Skovgyden nr. 1 kan børn og voksne udfordre sig på en meget stor og spændende skovlegeplads - bygget af naturmaterialer.
Ved Nordborg ligger den lille Karholm Skov derprimært er bevokset med 200-årig eg og bøg og med to mindre søeri den østlige ende. Det er en hundeskov, og her må hunden løbe frit, dog skal hundeejeren have fuld kontrol over den hele tiden. Mange gående og ridende gæster benytter flittigt skoven fordi den ligger tæt på byen og på en rideskole.
I den vestlige del gennemskæres skoven af et jernbanespor fra den gamle alsiske Kleinbahn som kørte fra 1887 til 1933. En borgergruppe arbejder for at lade ’E Kleinbahn’ genopstå på sin oprindelige rute fra Nordborg til Elsmark ved Danfoss.
geocaching er et nyt og spændende tilbud til skovens gæster. Det er skattejagten for hele familien hvor du bruger GPS til at finde skattene, og interessen for geocaching vokser.
Augustenborg Skov ligger vest for det storslåede hertugslot Augustenborg Slot, og i slottets park ligger Danmarks største skulpturpark Augustina skulpturpark og kunstcenter. Indtil 2013 bliver bygningerne brugt som psykiatrisk sygehus.
Skoven og parken er anlagt som barokhave og blev i hertugtiden intensivt plejet som lystskov. I dag er det gradvist gået over til naturnær drift hvor gamle træer bevares og dødt ved efterlades i skovbunden. Det giver gode betingelser for hulrugende fugle som Korttået Træløber, Huldue, Stor Skallesluger og Stor Flagspætte.
Der er tre gravhøje og to skålsten i skoven. De tre gamle, meget markante lindealléer forbandt i hertugernes tid skoven og slotsparken. For enden af alléerne kan du dyrke udendørs aktiviteter i roklubben, badeanstalten eller på lejrpladsen. På skråningen syd for slottet vokser et prægtigt mammuttræ der kan blive 3000 år gammelt og udvikle sig til et af verdens største træer.
I dag er skoven udpeget som Natura 2000-område på grund af mange karakteristiske naturtyper, blandt andet Bøgeskov på muldbund og Ege-blandskov. Skoven er også et fugleområde der er rig på mange arter på grund af de gode forhold for hulrugende fugle. Udover den skønne bevaringsværdige natur har skoven en stor bestand af uønskede plantearter, fx Laksebær med de karakteristiske lilla blomster og orange bær. Naturstyrelsens informationstavle over Augustenborg Skov
Blommeskobbelskov ligger ud til Lillebælt cirka 4 km sydøst for Fynshav. Især om foråret er skoven en herlig skov at gå en tur i, og på en time kan du nå skoven rundt. Der er mange høje, slanke træer, og de hvide og gule anemoner blomstrer smukt. Den lille skov kan byde på vinbjergsnegle, sangfugle, ravne der ruger i træerne, og antallet af lang- og runddysser enestående.
Midt på Als ligger en spændende og lidt overset skov som i 1700-tallet var dyrehave med udsat dåvildt for herregården Rumohrsgård. I haven finder du flere fortidsminder, blandt andet en af Danmarks bedst bevarede skålsten, og vandkarsen blomstrer i Karsesøen i forsommeren.
Litteraturliste
Vaupell, Chr. De Danske Skove. 1886. Dansk Skovforening og Forlaget Skippershoved, 87-981329-1-1Hansen, J.J. Større Danske Landbrug. Forlaget Alex. Kappe og V. Richter Friis. København. 1937Alsingergildet. Alsiske Stednavne. DY-Po Tryk. ISBN 87 85174 32 7
Siden er opdateret: 24-10-2011Ansvarlig: Marianne Tychsen • e-mail: mtyh@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5462Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!