Naturnet Als
Trillen er et fantastisk naturområde som har sit navn efter det runde næs i havet. Området består af flere små ’øer’, blandt andet Store og Lille Trille som omkranser den fuglerige sø Vælddam. Søen grænser op til skoven Lambjerg Indtægt. På Store Trille er bevoksningen næsten urskovsagtig, og fra stranden går der en lille sti ind i skoven til et fugletårn hvor du har en flot udsigt over Vælddam med de mange fugle.
I første halvdel af 1900-tallet blev stedet kaldt ’Lambjerg Made’ (made betyder eng). Navnet ’Vælddam’ stammer sandsynligvis fra ’wælith’ (det gamle ord for vadested). Staten ejer hele området, og Naturstyrelsen Sønderjylland administrerer det.
Lille og Store Trille var i stenalderen små øer. På øerne har det været fint at opholde sig for stenalderfolket i sommerperioden. De kunne fiske og jage havfugle, og klimaet var noget mildere end i dag.
Levn fra stenalderen er fundet på begge øer, blandt andet økser, dolk, flækkeredskaber, skrabere, redskaber af ben, dyreknogler og ornamenterede potteskår. Bopladsen er nu nedbrudt af havet, og i dag er der derfor ingen rester af bopladsen. Til gengæld kan du stadig være heldig at finde flinteredskaber i vandkanten langs Trillen.
Trillen er dannet ved at en lang sandtange har aflejret sig ud fra kysten omkring stenalderøerne Store og Lille Trille som nu gradvist er blevet landfast. Det sker ved at den ene krumodde af sand og sten er afsat uden på den næste. Og i takt med det blev Vælddam til en lille sø. Krumodden på kysten ind mod Hørup Hav er vokset frem inden for de sidste hundrede år ved at strømmen har transporteret sand og sten rundt om Lille og Store Trille og over på læsiden hvor det er aflejret. Krumodden er vokset frem inden for de sidste hundrede år, og den har inden for de seneste år lukket hullet helt og afsnøret en lille bugt som er blevet til to små strandsøer.
Ved ekstraordinært højvande skyller havet ind over sandtagen og fylder søerne med havvand. Når vandet fordamper, bliver saltet tilbage. Søerne er derfor meget salte, og vegetationen langs bredderne består af meget salttolerante planter.
To gamle strandvolde (rimmer) med lavninger imellem (dobber)finder du mellem Vælddam og krumodden.
Vælddam har gennem tiden været afgrøftet og søgt anvendt på bedst mulig vis. Under den preussiske tid blev der sat sluser op for at sikre mod oversvømmelser, og den vestlige del blev pløjet op og plantet til med træer. Men dette mislykkedes helt.
Efter 2. verdenskrig blev området mere og mere vådt, og i 1969 opgav man helt at vedligeholde sluserne. Derefter opstod den nuværende sø på cirka 2,5 hektar. Den østlige del blev afgræsset indtil 1969 hvor en orkan skyllede havvand ind over det lave areal og lukkede strandvolden.
Nu overtog skovdistriktet vedligeholdelsen af området og opgav at forpagte arealerne til græsning. Den daværende skovrider, Holbek, ønskede desuden at give vildtet bedre forhold, især fuglene.
Trillen rummer flere hundrede plantearter på grund af sine mange naturtyper. Fra fugletårnet på Store Trille kan du se den spøjse Vandspir (Hestehale) som stikker sine lange spir op af søens vand. Den relativt sjældne Gærde Kørvel er fundet på strandvolden, og af mere almindelige arter finder du Skovløg, Vild Gulerod og Engelskgræs som vokser og lyser op på strandvolden i rosa nuancer.
Mest bemærkelsesværdigt er nok den smukke og ret sjældne plante Strand Loppeurt der vokser i fine bestande på Trillen. En af bevoksningerne ligger nordøst for Vælddam, og den er på flere hundrede kvadratmeter. Det er sikkert en af Danmarks største bestande. Strandloppeurt er i øvrigt speciel ved at vokse nær kysterne i det sydlige Danmark. Den findes stort set ikke i resten af landet.Der står på Infotavlen ved Trillen, at Strand Loppeurt er en skærmplante. Det er imidlertid ikke sandt idet planten tilhører Kurveblomstfamilien.
Danmarks mest udbredte landskabsukrudt vokser på store områder på Trillen: Rosa Rugosa eller Hybenrosen. Selvom planten er populær hos mange og dufter af sommer og strand, er der erklæret krig mod arten. Planten blev indført fra blandt andet Sibirien som prydplante. Langs Danmarks kyster lever rosen blot alt for godt og fortrænger med sine lange rodskud gradvist den oprindelige og mangfoldige plantesammensætning.
Plantesamfundene ved Danmarks kyster er kendetegnet ved en række arter som vi ikke eller kun sjældent finder andre steder på landjorden. Planterne har gennem årtusinder udviklet sig under den stærke påvirkning fra havet, den sandede og stenede strand og de høje saltkoncentrationer. Naturstyrelsen forsøger at holde arealerne med Hybenrose nede ved blandt andet slåning.
En bestand af Løvfrøer lever på Trillen. Den lille græsgrønne frø giver en overdådig koncert ved nattetide i de sene forårsmåneder og først på sommeren. I Lambjeg Indtægt er der en planche om blandt andet løvfrøen.
En enkelt tue med Gul Engmyre er fundet på Trillen. Den gule myre foretrækker at leve på ferske enge eller strandenge.
For lidt eller for meget. Om der er få eller mange græssende køer (græsningstrykket), er meget afgørende for antallet af Gul Engmyre. Ved få græssende kreaturer skygger vegetationen på tuerne, og ved mange kreaturer er der for mange forstyrrelser.
På våde enge klarer den sig på trods af oversvømmelser selv om tuen er dækket af vand i flere dage.
Det er først og fremmest fuglene som er værd at kikke efter på Trillen. Det skyldes ikke mindst beliggenheden med den sivomkransede sø - med skoven på den ene side og havet på den anden. Dertil kommer engarealerne. En tur i fugletårnet på Store Trille giver dig en flot udsigt over Vælddam, og her finder du en guide over flere af fuglearterne.
Sædvanligvis ses som ynglende fugle Gråstrubet Lappedykker, Knopsvane, Gravand og Rørhøg samt af og til også Stor Skallesluger. Derudover yngler sandsynligvis Skægmejse og Natugle.
Om sommeren ses Krik-, Knar-, Grå-, Spids- og Pibeand, Grønbenet Rørhøne samt Gæs og Fiskehejre. Isfuglen lægger måske også vejen forbi.
Især om vinteren kommer mange fuglegæster fra de nordlige egne, fx ses Hvinand, Ederfugl, Taffeland, Stor, Lille og Toppet Skallesluger, Troldand, Bjergand, Knop- og Sangsvaner og Toppet Lappedykker.
I skoven kan du støde på Ravn, Stor Flagspætte, Spætmejse, Halemejse, Korttået Træløber med mere.
Noget af det som Trillen er mest kendt for, er de meget flotte og karakteristiske østrigske fyrretræer som er mindst 100 år gamle. De står på den smalle passage mod sydvest langs stranden. Der var syv træer som blev kaldt De Syv Søstre. I dag er der seks tilbage, og to af dem hælder mere og mere.
En del fortidsminder finder du spredt i skoven, blandt andet 20 gravhøje, 6 tuegrave og 3 skålsten - især langs vejen mellem Sønderborg og Høruphav. Lige øst for skovløberstedet tæt ved Søndre Landevej er en krigergrav hvor en dansk soldat (dragon) ligger begravet. Han var den sidste der faldt i kampene da preusserne gik i land på Als den 29. juni 1864.
Et forfriskende bad fra stranden på Trillen og derefter en vandretur ad Gendarmstien mod Sønderborg fører dig forbi Sønderskoven med dens spændende natur og kulturhistorie. Se meget mere om Sønderskoven i folderen af samme navn og Naturstyrelsens kort. Det er en tur på få kilometer. Læs Gendarmstifolderen her.
Rundt om Lambjerglund. Du kan krydse Søndre Landevej og ad skovvejene få forbindelse til stierne rundt om den nye skov vest for Lambjerglund. Følg stien langs hegnet ved vandløbet til vejen Klinting. Følg vejen mod nord og fortsæt mod øst ad vejen Lambjergskov. Tag retur via byen Høruphav - enten ad Lambjergsned eller Lambjergskov. En tur på cirka 6,5 km.
Du kan overnatte i skoven. Der er en lejrplads med to shelters, og du har et fantastisk kig ud over Vælddam. Der er plads til 15 personer. Grupper på mere end seks personer skal booke plads på Naturstyrelsens webbooking.
I den nordlige del af skoven kan du frit slå telt op, dvs. du må overnatte overalt, bortset fra i indhegninger, på fortidsminder og på stranden.
Ved vandet mellem havnen, skoven og Trillen ligger en primitiv overnatningsplads med bålsted, borde og bænke. Du kan også sejle hertil. Du må tage løse hunde med, men du skal have god kontrol over den.
For overnatningsmuligheder, seværdigheder, spisesteder og meget andet se kortet Aktivguide på Fjordregionens hjemmeside
Siden er opdateret: 13-12-2011Ansvarlig: Marianne Tychsen • e-mail: mtyh@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5462Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!