Naturnet Als


Høj biologisk mangfoldighed
Sønderborg Kommune er forpligtet til at sørge for, at naturen har det godt, blandt andet sikre, at der er en høj biologisk mangfoldighed. Mange steder på Als er naturen trængt og henvist til isolerede arealer, fx kan naturarealer være afskåret af bebyggelse, vejnet og andre anlæg og intensivt dyrkede landbrugsarealer. Isolationen betyder, at nogle arter af dyr og planter har svært ved at vandre fra det ene sted til det andet, og dermed at de har vanskeligere ved at formere sig og trives.

Grønt partnerskabsprojekt
Sønderborg Kommune er koordinator for et grønt partnerskabsprojekt, hvor naturen på Als skal hjælpes på vej. Partnerskabet er et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Naturstyrelsen (tidl. Skov og Naturstyrelsen) Sønderjylland, LandboSyd, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Turistregion Sønderborg.

Ideen med partnerskabet er at give eksisterende naturarealer et kvalitetsløft og samtidig at styrke indsatsen på de dyrkede marker, småskove, hegn, vandløb og alt det andet i landskabet. Sammenlagt skal initiativerne styrke det mangfoldige netværk af små og store naturområder og skabe bedre muligheder for at opleve naturen.

Naturbeskyttelsesloven (NBL)
Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling vedtog Folketinget ’naturbeskyttelsesloven’, som beskytter bestemte naturtyper, fx strandenge, heder, moser, søer og enge.

Ud over dette planlagde Sønderjyllands Amt i regionsplanen fra 2005 forskellige former for natur. På kortet nedenfor kan man se, hvor der er planlagt skov og vådområder, samt hvor der er eksisterende naturområder, potentielle naturinteresser og biologiske korridorer.

Billed af eng


Kom med forslag til nye tiltag

Har du forslag til steder på Als, hvor plejen af naturen mangler tiltag for at komme i gang, eller er du som lodsejer interesseret i at drøfte mulighederne, så ring eller mail til koordinator Marianne Tychsen i Naturgruppen på 8872 5462 eller mtyh@sonderborg.dk  -  Se kortudsnit over planlagt natur på Als

Hvad er biologisk mangfoldighed?

Det er mangfoldigheden af alt biologisk liv og processer, herunder alle de gener, som arterne er opbygget af, samt de landskabstyper og naturtyper, som arterne indgår i. Biologisk mangfoldighed er, når vi bidrager til at skabe variation i naturen, herunder at beskytte og udvikle den.

Hvad er et Grønt Partnerskab?

Naturstyrelsen (tidl. Skov og Naturstyrelsen) administrerer Grønne Partnerskaber, hvor der ydes tilskud til forskellige projekter. 
Læs mere om ordningen på NTS hjemmesiden her. (åbner nyt vindue)

Hvad siger Naturbeskyttelsesloven?

Læs mere om indholdet i Naturbeskyttelsesloven her.

Hvad er biologiske korridorer?

Biologiske korridorer er spredningsveje for dyr og planter. Korridorerne går via naturarealer, småbiotoper og landskabsstrøg – så som skove, moser, vandløb, læhegn, ådale og kyststrækninger. Jo mere sammenhængende og uspolerede disse er, desto mere effektiv er spredningen.

Naturen i græsmarkerne

Du kan læse mere om de vigtige græsarealer på Als her.

 

Siden er opdateret:  25-10-2011
Ansvarlig:  Marianne Tychsen • e-mail:  mtyh@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5462
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!