Vandløbsvedligehold

Vandløbsregulativer beskriver hvordan, hvornår og hvor ofte et vandløb skal vedligeholdes. Sønderborg Kommune bestræber sig på at vedligeholde vores vandløb, så vi tilgodeser både afvandingen og miljøet.

Vi vedligeholder med følgende metoder:

  • Håndoprensning. Med håndkraft fjerner vi nedfaldne træer og grene og på den måde kan vi holde strømrenden fri. Typisk i naturlige vandløb med gode strømningsforhold.
  • Grødeskæring mejekurv. Med en grødeklipper monteret i en kurv på en gravemaskine klipper og lægger vi grøden ind på bredden. Når der er plads til det, er det mulig at skære en snoet strømrende. Vedligeholdelse med mejekurv anvendes fortrinsvis i lidt større vandløb i lavt målsatte vandløb. 
  • Grødeskæring båd. I enkelte vandløb er vi nødt til at arbejde fra en særligt indrettet grødeskæringsbåd.
  • Oprensning. Hvis det er dokumenteret, at vandløbet på grund af aflejret materiale ikke længere holder den skikkelse, som er angivet i regulativet, kan det være nødvendigt at grave det aflejrede materiale op.

Det er fortrinsvis kommunens personale der udfører ’arbejdet i marken’ . Nogle gange får vi dog hjælp fra entreprenører udefra.

 

Siden er opdateret:  14-01-2010
Ansvarlig:  Hans Erik Jensen • e-mail:  heje@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725494
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!