Uønskede plantearter

Invasive arter er et relativt nyt begreb. Det dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker de naturlige arter. De kaldes også for landskabsukrudt, og de er med til at fortrænge eller ødelægge levebetingelserne for de naturlige danske arter.

Du kan hjælpe med at registre og bekæmpe disse plantearter i Sønderborg Kommune - se her hvordan du gør

Du kan også se, hvor der i forvejen er indbettet uønskede plantearter. Se på kommunens hjemmeside / Din kommune / Digitale kort.
Når kortet åbnes skal du klikke på den blå mappe med det røde flueben. Åbn mappen "Natur" og "Invasive arter". Opdater kortet.

Rynket Rose (Rosa rugosa)

Rynket Rose (Rosa rugosa)
Rynket rose, eller Hybenrose som den også kaldes, har i mange år været brugt som prydplante i Danmark, især omkring sommerhusgrunde. Rosen er en køn prydplante med velsmagende frugter, men i de senere år er man blevet klar over, at den udgør et stigende problem. Det gør den, fordi den fortrænger sjældne danske planter og dermed levesteder for sjældne insekter.

I dag findes Rynket Rose næsten overalt langs de danske strande, hvor den breder sig år for år. Den spreder sig både ved frø og underjordiske rodudløbere, men den kan bekæmpes ved opgravning med efterfølgende optrækning eller rodstikning.

Udseende: Rynket rose danner en stærk grenet busk, hvor stilkene er meget tæt tornede med centimeterlange tynde og lysebrune torne og stive stikkende hår. Blomsterne er oftest mørkt rosa, men kan være hvide. Hybenet er fladtrykt, kugleformet og 2 cm til 2,5 cm i diameter. Bladene består af 7 til 9 savtakkede småblade.

Japansk Pileurt (Reynotria japonica)

Japansk Pileurt (Reynotria japonica)
Japansk Pileurt blev indført til Danmark som prydplante i haver og parker for cirka 100 år siden. Den er i dag blevet almindelig i naturen, hvor den i breder sig hastigt ved lossepladser, å-bredder, skovbryn og veje. Den er bragt med jord og haveaffald. Den breder sig voldsomt og kan på et år sætte op til 7 meter lange rodudløbere. Dette gør, at den hurtigt kan dække meget store arealer.

Japansk Pileurt udrydder al den naturlige vegetation ved at skygge den ihjel. Langs vandløb kan den medføre erosionsproblemer om vinteren. I England er Japansk Pileurt mere udbredt end herhjemme, og der er eksempler på, at planten har ødelagt bygningsfundamenter, og at den har gjort byggegrunde usælgelige.

Japansk Pileurt kan bekæmpes ved opgravning med efterfølgende optrækning eller rodstikning, men den er næsten er umuligt at udrydde, når den først har etableret sig. Plantens rodudløbere kan nå 2 meter ned i jorden, og blot et stykke på 1 cm kan danne en ny plante. Den producerer ikke selv levedygtig pollen, men kan bestøves med pollen fra Kæmpe-Pileurt og danne spiredygtige frø. Denne hybrid kan dog endnu ikke give spiredygtige frø i Danmark.

Udseende: Japansk Pileurt er en 2 til 3 meter høj flot staude, med hule bambusagtige stængler. Når stænglerne skæres igennem, har de en karakteristisk orange kerne med en gul ring omkring. Bladene er ægformede og læderagtige med en græsgrøn overside og en lysere underside. Japansk Pileurt blomstrer i september til oktober, hvor der dannes aks med mange små flødefarvede blomster. Frøene er trekantede små nødder, som kun er 3 mm lange.

Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegagazzianum)

Kæmpe-Bjørneklo er indført til Danmark fra Kaukasus som prydplante i 1860’erne. Den er i dag almindelig i den danske natur, hvor den især har bredt sig langs vandløb, på ugræssede enge og overdrev samt på udyrkede arealer, der ikke afgræsses eller slås. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse under næsten alle forhold og er i stand til at overvokse eller forhindre opvækst af de fleste hjemmehørende plantearter på grund af dens usædvanlige højde og store blade. Kæmpe-Bjørneklo er sundhedsskadelig for mennesker, fordi dens saft indeholder en række kemiske stoffer, som ved kontakt med huden og sollys giver alvorlige forbrændinger og reaktioner på overfølsomhed på huden.

Kæmpe-Bjørneklo kan udryddes lokalt ved en effektiv bekæmpelsesindsats i 5-10 år. De mest effektive bekæmpelsesmetoder er afgræsning, rodstikning og slåning af blomsterstande for at forhindre frøsætning. Kæmpe-Bjørneklo er den eneste invasive planteart, som ved lov kræves bekæmpet i Danmark. Enhver ejer af arealer med Kæmpe-Bjørneklo er forpligtet til at bekæmpe planten. Se mere i Sønderborg Kommunes indsatsplan for Kæmpe-Bjørneklo.

Udseende: Kæmpe-Bjørneklo bliver normalt 2 til 5 meter høj med 1,5 meter lange grundblade. Stænglen er furet og mere eller mindre håret med rødviolette pletter ved stænglens basis. Bladende er håndfligede hos ældre planter og bliver op til 3 meter lange. Blomsterne er hvide og samlet i en skærm, der har en diameter på op til 80 cm. Blomstringen sker fra juni til august. Frøene dannes i juli og er grønne og elipseformede, hvorefter de tørrer ind og bliver brunlige.

Forvekslingsmuligheder: Der findes i Danmark to hjemmehørende arter af Bjørneklo Almindelig Bjørneklo og Grønblomstret Bjørneklo. Disse arter er væsentligt mindre end Kæmpe-Bjørneklo. De bliver normalt 0,6 til 2 meter høje, og deres hvide til gulgrønne blomster sidder i skærme på cirka 20 cm i diameter. Deres blade er brede, fjersnitdelte med håret underside og op til 60 cm lange.

Andre plantearter, der kan forveksles med Kæmpebjørneklo, er Kvan, Pastinak og Skov-Angelik, der dog alle har langt mindre blomsterskærme end Kæmpe-Bjørnekloen. 

Du kan hjælpe med at registre disse plantearter i Sønderborg Kommune her