Ikke erhvervsmæssig indvinding af råstoffer

Der er tale om ikke-erhvervsmæssig indvinding, når du indvinder råstofferne på egen grund til private formål. Dette kræver ikke nogen tilladelse, men større indvindinger kan være anmeldelsespligtige.


For ikke-erhvervsmæssig indvinding gælder

  • at ejeren indvinder råstofferne til brug på egen ejendom. Det kan fx være til at vedligeholde egne mark- og skovveje,

  • at de indvundne råstoffer ikke må sælges til videre forarbejdning eller til brug i andre bygge- eller anlægsarbejder,

  • at ejeren kan give andre (fx naboer) en tilsvarende begrænset mulighed for at udnytte råstofferme,

  • at ejeren skal sørge for at efterbehandle indvindingsarealet enten løbende eller efter afsluttet indvinding; denne efterbehandlingspligt gælder dog kun, hvis indvindingen overstiger 200 m³ om året.

Hvis den årlige indvinding er under 200 m³

Du kan uden videre foretage ikke-erhvervsmæssig indvinding, hvis den årlige samlede mængde er mindre end 200 m³. Dette skal ikke anmeldes.

Årlig indvinding på mere end 200 m³ skal anmeldes

Du skal anmelde din ikke-erhvervsmæssige indvinding af råstof til kommunen, hvis der er tale om en mængde, der overstiger 200 m³ om året.

Anmeldelsen skal ske på et særligt skema, inden du påbegynder indvindingen: Link til Anmeldelsesskema - pdf .

 

 

Siden er opdateret:  28-06-2011
Ansvarlig:  Tine Lysdahl Tofft • e-mail:  tlto@sonderborg.dk • telefon direkte:  88725507
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!