Den bedste løsning er ofte, at du selv prøver at løse problemet, før du klager. Du kan fortælle den, der fyrer, eller virksomheden, at du føler dig generet. Måske er den, der forurener ikke klar over, at det generer nogen. Og ofte kan I sammen finde en god løsning på røg- eller lugtgenen.
Hvis du føler dig stærkt generet - og ikke kan løse problemet - kan du klage til miljøafdelingen. Du bedes udfylde vores klageskema, så er vi sikre på, at vi har alle oplysninger. Skriv så præcist som muligt, hvad du klager over, og beskriv også følgende punkter:
· Hvor stammer røgen eller lugten efter din mening fra?
· Hvordan ser røgen ud?
· Hvordan lugter det?
· Hvornår kommer røgen eller lugten?
· Vedlæg et telefonnummer, så vi kan kontakte dig - også i dagtimerne.
Aktindsigt - Vær opmærksom på, at en klage er omfattet af reglerne om aktindsigt. Det betyder, at andre kan se, hvem der klager, og hvad der er klaget over. Det gælder både skriftlige og mundtlige klager.
Indsend klagen til Miljøafdelingen: Sønderborg Kommune, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg . Eller via e-mail til miljo@sonderborg.dk.
Siden er opdateret: 19-10-2011Ansvarlig: Gert Lumbye Hansen • e-mail: glha@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5811Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!