- kan give røggener hos naboen.
Røg lugter grimt, svier i øjnene og kan indeholde skadelige stoffer. Hvis du bruger en brændeovn, eller et fyr til fast brændsel, må dette ikke genere omgivelserne - Det er din pligt at sørge for det.
Når du fyrer med det rigtige brændsel i den rigtige mængde, tager du hensyn til omgivelserne og sikrer i stor udstrækning dine naboer mod ulemper.
Ved forbrænding af brænde og træflis omdannes størstedelen af brændslet til gasser, der er vanskelige at få til at brænde fuldt ud.
Uforbrændte gasser:
· giver et dårligt indeklima
· forurener luften
· ødelægger skorstenen
Derfor er det vigtigt, at få trægasserne til at forbrænde mest muligt. Det vil altid ryge op af en skorstenen under optændingen, men du skal sørge for, at der tilføres masser af luft og at bruge det rigtige brændsel.
Følg derfor disse råd:
· Tænd op med lidt avispapir og pindebrænde – tilfør rigeligt med luft
· Når der ikke er flere lange lysende flammer – skru ned for luft tilførslen
· Når du lægger nyt brænde på – tilfør igen mere luft
· Efter afblusning – skru igen ned for lufttilførslen
· Overfyld aldrig din ovn – klatfyring er bedst!
Det er tegn på god fyring, at røgen ved toppen af skorstenen er usynlig eller ligner em. Her kan du læse Sønderborg kommunes forskrift for brug af brændeovne mv.
Siden er opdateret: 19-10-2011Ansvarlig: Gert Lumbye Hansen • e-mail: glha@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 5811Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!