Når det gælder det brugte vand – vand, som ledes til afløbsinstallationer (f.eks. vand fra toilet, håndvaske, vaskemaskine m.m.) – må dette arbejde kun udføres af virksomheder, der har opnået autorisation. Når det drejer sig om afløb i etageadskillelser, og som dermed er tilgængelige nedefra, er det en VVS-installatør, som skal stå for opgaven. Drejer det sig derimod om afløb i gulv, som ikke er tilgængeligt nedefra og kloakker under terræn, så er det en opgave for en autoriseret kloakmester. Ingen andre må påtage sig arbejdet. Loven er meget restriktiv for at undgå miljøforureninger. Dertil kommer, at et mindre vandforbrug giver risiko for tilstopning, og at man ønsker en høj grad af sikkerhed for tætte afløb og kloakker, så der ikke sker rotteangreb. Derfor er det et lovkrav at benytte en autoriseret VVS-installatør eller kloakmester. Ifølge Bekendtgørelse om undtagelse fra krav om autoristion som kloakmester, så er det kun udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger, som må udføres uden autorisation.Kontakt Vand & Jord på 8872 4096 eller vand-jord@sonderborg.dk, hvis du er tvivl, om hvad du må og ikke må.
Siden er opdateret: 01-11-2011Ansvarlig: Brian Svane Christensen • e-mail: bscr@sonderborg.dk • telefon direkte: 88725808Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!