Hvorfor skal virksomheder søge spildevandstilladelse?

Virksomheder med processpildevand skal have en spildevandstilladelse af Vand & Jord afdelignen, inden der må afledes spildevand.

Hvornår skal virksomheder søge om spildevandstilladelse?

Alle virksomheder, der producerer processpildevand, har pligt til at søge om spildevandstilladelse i forbindelse med:

Nyetablering
Udvidelser eller ændringer, der medfører forøget forurening
Etablering af P-pladser med plads til mere end 20 biler

 

 

Hvordan søger virksomheder om spildevandstilladelse?

Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i "Hvad skal en ansøgning indeholde?"

Vi anbefaler, at virksomheden med kompliceret processpildevand kontakter en konsulent/rådgiver til at udarbejde ansøgnings­materialet.

Du kan også bruge vores skema til ansøgning om spildevandstilladelse.

Hvad skal en ansøgning indeholde?

Ansøgningen skal være skriftlig og skal som minimum indeholde følgende oplysninger:


En beskrivelse af aktiviteten, der producerer spildevand.


Målfast kloaktegning, der viser placeringen af afløbsinstallationer, renseforanstaltninger og tilslutning til kommunens spildevandssystem.

En beskrivelse af hvilke stoffer, der forventes at være i spildevandet.

Datablade for og mængder af stoffer, der afledes med spildevandet.


Mængden af spildevand, fordelt på typer
- processpildevand
- sanitært spildevand
- overfladevand


En beskrivelse og dimensionering af renseforanstaltninger, f.eks. udskiller og sandfang.


Ud fra disse oplysninger udarbejder miljøafelingen en spildevandstilladelse. Tilladelsen indeholder vilkår for etablering og drift.

Ved kompliceret spildevand har miljøafdelingen ofte brug for yderligere oplysninger. I disse tilfælde kontakter miljøafdelingen virksomheden.

Der er særlige forhold for olieholdig og fedtholdigt spildevand.

 

Siden er opdateret:  20-08-2010
Ansvarlig:  Morten S. Nielsen • e-mail:  msnl@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5479
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!