Hvordan skal fedtholdigt spildevand afledes?

Spildevand, der indeholder mad- og fedtrester, skal afledes gennem fedtudskilleranlæg.

Der skal som hovedregel etableres fedtudskilleranlæg i forbindelse med afløb fra:

Erhvervsmæssige køkkener, kroer, kantiner, hoteller og restauranter
Cateringfirmaer
Grillbarer
Fast-food salgssteder
Pizzeriaer
Levnedsmiddelvirksomheder/slagterier og slagtere
Bagerier og konditorier
Forretninger med tilberedning af varm mad
Pladser og overflader, hvor der kan forekomme spild af fedt og olie

Se Sønderborg Kommunes vejledning for etablering af fedtudskillere.

Du kan ansøge om tilladelse til afledning af fedtholdigt spildevand ved at benytte Sønderborg Kommunes skema for ansøgning om etablering af fedtudskilleranlæg.


Sønderborg Kommune har et regulativ for tømning og håndtering af affald fra fedtudskillere. I nedenstående er der uddrag af nogle af punkterne fra regulativet.

6.1 Fedtudskilleranlæg der er i drift, skal være tilmeldt kommunens tømningsordning for fedtudskillere.

6.2 Nye anlæg skal godkendes af myndigheden, inden de installeres.

8.1 Fedtudskilleranlæg skal tømmes af kommunen eller en entreprenør, der har indgået en aftale med kommunen om at deltage i kommunens tømningsordning.

8.2 Fedtudskilleranlæg skal tømmes efter behov dog minimum én gang i kvartalet.

Fedtudskilleranlæg skal dog bundtømmes én gang årligt.

8.5 Efter bundtømning skal den ansvarlige for fedtudskillerens drift sikre, at fedtudskilleranlægget efterfyldes med vand til maksimal vandstand.

8.7 Vedligeholdelse og reparation påhviler virksomheden.

8.8 Ved tømning af fedtudskilleranlæg skal der udarbejdes en rapport over tømningen. Denne underskrives af både ejer/bruger fa fedtudskilleranlægget og transportør. Ejeren/brugeren af fedtudskilleranlægget skal gennem denne kvittering i mindst 5 år som dokumentation overfor myndigheden.

Rapporten skal jævnfør punkt 12 indsendes til Vand & Jord af den der tømmer udskilleranlægget.


Du kan se de gældende regler for drift og tømning af fedtudskillere i tillæg til regulativ om erhvervsaffafd om tømning af og håndtering af affald fra fedtudskillere.

 

Siden er opdateret:  14-12-2011
Ansvarlig:  Morten S. Nielsen • e-mail:  msnl@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5479
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!