Virksomheder, der ikke skal have en miljøgodkendelse

Det er virksomheder, der reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, og som ikke er reguleret af en nærmere bestemt bekendtgørelse, som for eksempel godkendelsespligtige virksomheder.

Det kan for eksempel være en tandlægeklinik, et pizzeria eller et supermarked.

Hvis du er i tvivl, om din virksomhed er en § 42-virksomhed, så kontakt miljøafdelingen på telefon 8872 4083 eller miljo@sonderborg.dk.

For nogen virksomhedstyper gælder særlige regler, f.eks:

Skal jeg anmelde min virksomhed eller ej?

Du skal som hovedregel ikke anmelde en § 42-virksomhed til miljømyndigheden, før den starter. I mange tilfælde vil det dog være en god ide at kontakte kommunen før du går i gang. Det er fordi, at nogle af nedenstående forhold, kan gælde for din virksomhed.

Spildevand
Hvis din virksomhed udleder andet end sanitært spildevand, og/eller hvis der for eksempel skal installeres en fedt- eller olieudskiller, skal du søge om en spildevandstilladelse.

Affald
Alle virksomheder, der producerer eller opbevarer affald skal overholde de kommunale regulativer for affald, som beskriver hvordan affaldet håndteres, opbevares og bortskaffes korrekt. Du kan se regulativerne her.

VVM
Visse typer af virksomheder og aktiviteter skal vurderes i forhold til deres påvirkning af omgivelserne efter reglerne i VVM-bekendtgørelsen før de iværksættes. Disse aktiviteter fremgår af bilag 1 og 2 i bekendtgørelsen: Hvis du er i tvivl så kontakt miljøafdelingen på telefon 8872 4083 eller miljo@sonderborg.dk.

Planlægning
Alle virksomheder skal overholde planlægningsmæssige bestemmelser (kommune- eller lokalplan) for det område, hvor virksomheden etableres. Hvis det er udenfor bymæssig bebyggelse kræver det muligvis en landzonetilladelse. Hvis du er i tvivl om de planlægningsmæssige bestemmelse så kontakt planafdelingen på telefon 8872 4072 eller planafdeling@sonderborg.dk.

Byggetilladelse
Det kræver ofte en anmeldelse eller en egentlig byggetilladelse at etablere eller ændre bygninger. Hvis du er i tvivl så kontakt planafdelingen på telefon 8872 4082 eller byg@sonderborg.dk.

Miljøtilsyn
Kommunen er forpligtet til at føre regelmæssig tilsyn med en stor del af § 42-virksomhederne. Du kan læse om tilsynet her.

Miljøgener
Hvis en § 42-virksomhed forurener omgivelserne eller generer naboerne (støj, lugt m.m.), kan kommunen pålægge virksomheden at forbedre forholdene.

 

Siden er opdateret:  13-07-2011
Ansvarlig:  Hanne Bruun • e-mail:  hbrn@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5486
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!