Behandling af klage over røg, lugt eller støj

Den bedste løsning er ofte, at du selv prøver at løse problemet, før du klager.
Måske er den, der forurener ikke klar over, at det generer nogen.
Ofte kan I sammen finde en god løsning på røg-, støj- eller lugtgenen.

Hvis du føler dig stærkt generet - og ikke selv kan løse problemet - kan du klage til Miljøafdelingen.
Du kan udfylde vores klageskema, så er vi sikre på, at vi har alle oplysninger. Skriv så præcist som muligt, hvad du klager over.

Aktindsigt - Vær opmærksom på, at en klage er omfattet af reglerne om aktindsigt. Det betyder, at andre kan se, hvem der klager, og hvad der er klaget over. Det gælder både skriftlige og mundtlige klager.

Indsend dín klage til
Sønderborg Kommune
Miljøafdelingen
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg 
eller
 miljo@sonderborg.dk.

Sådan behandler Miljøafdelingen en støjklage

Vi foretager ofte en orienterende støjmåling, når vi modtager en klage. Ud fra støjmålingen beslutter vi, om klagen er berettiget.

En klage er som udgangspunkt berettiget hvis:

  • Støjen er højere end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser
  • Støjvilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse eller anden regulering er overskredet

Hvis støjklagen er berettiget, vurderer Miljøafdelingen, om virksomheden skal have et påbud om at dæmpe støjen, eller at undersøge støjen yderligere. Det sker som et påbud til virksomheden "om en uddybende miljømåling - ekstern støj". Målingen skal udføres af et godkendt laboratorie. Virksomheden skal selv betale for de nødvendige miljømålinger.

 

Siden er opdateret:  19-10-2011
Ansvarlig:  Anne-Mette Andersen • e-mail:  aann@sonderborg.dk • telefon direkte:  8872 5809
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!