Dagsrytme

Børnehaven åbner kl. 6.15. Vi er i fællesrummet og starter dagen stille og roligt.
Deltidspladser 7 - 12.30 man - torsdag,  fredag 7 - 13 = 28 timer

Fra 6.15 – 7.30 er der et tilbud om morgenmad til de børn der ikke har spist hjemmefra.

Tilbudet er et sundt alternativ til morgenmadsindustriens sukkerprodukter. Dvs . det kan være grovbrød, økologiske havregryn med lidt rå rørsukker/ økologisk og økologisk cornflakes . Vi køber økologisk mælk. Morgenmadstilbuddet blev indført som forsøg i 2004.

Omkring kl. 8.00 fordeler personalet sig på de tre stuer – Troldestuen, Krummestuen og Spirestuen.

Børnene færdes og leger over hele huset, da vi mener det er vigtigt de finder deres venner også selv om de går på andre stuer.

Børnene leger meget, vi mener det er vigtigt at skabe plads til legen både ude og inde, da legen er en vigtig del af barnets udvikling. Jf. pædagogisk læreplan.

Aktiviteter foregår om formiddagen, tager vi på ture er det som regel ved 9.00 tiden. Vælger I at komme senere en dag, hvor jeres barns gruppe er ude på tur, kan barnet være sammen med de andre børn i børnehaven.

Midt på formiddagen giver børnehaven et lille mellemmåltid bestående af frugt, bolle, grønsager el. lign det er så vidt muligt et økologisk måltid. Jf. kostpolitikken og grøn institution.

Ca. 11.00 -11.30, spiser børnene deres medbragte madpakker.

Herefter gør vi klar til at komme på legepladsen og de voksne afvikler på skift deres middagspauser.

Der kan laves individuelle aftale om, at blive inde, hvis en gruppe eksempelvis har været ude hele formiddagen. Det vigtigste er at børnene kommer ud og får frisk luft i løbet af dagen.

Kl. 12.30 går formiddagsbørnene hjem og eftermiddagsbørnene kommer. De børn der har et behov for en middagssøvn sover i middagspausen.

Midt på eftermiddagen ca. 14.00 – 14.30 spiser børnene deres medbragte frugt og vi opfordrer til at det hovedsageligt er frugt/ grønt, groft brød og lign. der kommer i frugtposerne.

Der serveres vand til.

Resten af dagen bliver der leget ude og inde og der er måske enkelte aktiviteter i gang. Dagen bliver langsomt aftrappet, og vi samles igen i fællesrummet hvor vi afslutter dagen.

 

Siden er opdateret:  21-09-2011
Ansvarlig:  Helle Jepsen • e-mail:  hjep@sonderborg.dk • telefon direkte:  74458580
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!