Mål og værdier
Formålet med naturbørnehaven er:
· Læren om naturen i naturen ( naturens cyklus, dyreliv, planteliv i forskellige områder, vejrfænomener.
· Lære at respektere naturen ( fare, miljø, forurening, hensyn til dyr og planter )
· Lære at være aktive, i-om og med naturen
I, betyder at der udøves fysisk udfoldelse i varieret terræn. Børnene kan klatre i træer og i tov, der skal hentes brænde, der skal bæres stammer, der skal bygges, løbes og balanceres- den motoriske udvikling bliver helt naturligt udfordret og derved udviklet.
Om, betyder at sproget helt naturligt bliver udviklet, fordi der er tid til samtale, og i særdeleshed om det der findes i skoven, om det der fanger børnenes interesse. Der er tid til at sætte ord på, der er tid til at fortælle
Med, betyder at naturen undersøges, naturfænomener følges, børnene iagttager, børnene undres- børn og voksne begejstres sammen og der laves forsøg. Børnene får en helt naturlig naturvidenskablig viden.