En hverdag set fra børnehøjde:
Kl. 0645:
Jeg kommer til børnehaven – de voksne har tændt lys og er klar til at tage imod mig. De har god tid, for vi er ikke ret mange endnu. Sammen med en voksen får jeg sagt pænt farvel til mor eller far – de skal jo have en god dag. Hvis jeg vil, kan jeg komme op på skødet og hygge – ellers må jeg læse, hygge, lege. Jeg må gerne spise min morgenmad – hvis jeg bliver sulten senere på dagen, må jeg gerne tage noget at spise.
Kl. 0730:
Der kommer en voksen mere – vi kan nu være i hele huset. Vi er nu ved at være mange børn, så nu har den voksne ikke lige så meget tid til lige at hygge med mig – men hvis jeg har brug for det, så er de der. Vi spiller, leger og hygger.
Kl. 0900:
Nu er de fleste voksne kommet. Nogle af dem spørger os, hvad vi har lyst til i formiddag – og vi er nogle, der – sammen med den voksne - finder ud af, hvad det skal være. Måske vil vi synge og spille, måske gå en tur. En anden voksen er klar til at gå på legepladsen, så jeg kan også komme ud. Nogen gange kommer den voksne og fortæller os, hvad vi skal lave – og så skal vi.
Heldigvis er der også en voksen, som kan hjælpe mig, hvis jeg skal på toilettet – eller vil ud, og den nye flyverdragt driller. Den voksne hjælper os også med at huske, at vi skal rydde op, når vi er færdige med en leg.
Kl. 1000:
Nu er vi alle i gang med et eller andet – heldigvis lader de voksne os også lege i fred.
Kl. 1045:
Vi rydder op og gør klar til frokost. Vi sidder i vores spisegruppe sammen med en voksen. Det er hyggeligt, og vi snakker med hinanden, om det vi har lavet, eller hvad vi gerne vil lave, når vi har spist.
Kl. 1130:
Vi er færdige med at spise og rydde af. Nogle af os går ud at lege, andre leger inden for. Nu er der ikke så mange voksne, for de skal have pause, men der er hele tiden nogen til at passe på os og hjælpe os. Men de har ikke tid til at sidde og læse og sådan noget.
Kl. 1300:
Jeg fortsætter med at lege med min bedste ven. Nogle gange skal de voksne minde mig om, at jeg skal have lidt at spise, fordi vi leger så godt. Nu går de første voksne hjem for i dag, men vi kan også sagtens selv finde på noget.
Kl. 1500:
Nu går der flere voksne hjem, så nu skal vi lukke et værelse. Men det går nok, for der er også nogle børn, der er gået. Jeg er måske lidt træt, og leger lidt mere still eller hygger mig med et spil, modellervoks eller lidt musik – eller går ned i hyggerummet.
Kl. 1600:
Nu er vi alle samlet. Hvis jeg skal være her til kl. 17 – og ikke gider lege mere, så hygger den ene af de to voksne sig med os – eller vi spiser lidt sammen. Den anden af de to voksne rydder op, skriver beskeder og mange andre ting.
Kl. 16:55:Alle er gået hjem – det er godt, at der nu kommer nogen og gør rent efter os.
Siden er opdateret: 02-02-2012Ansvarlig: Jannie Blavnsfeldt • e-mail: jblv@sonderborg.dk • telefon direkte: 74488386Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!