Børne Miljø Vurdering – Sottrup Børnehave

Vi har taget udgangspunkt i BUPL’s spørgeskemaer som de har udarbejdet til Børne Miljø Vurderingen. Vi har involveret bestyrelsen ved også at lade dem udfylde de spørgeskemaer som vi mente havde relevans for dem og de havde viden til at svare på. For børnenes vedkommende har vi arbejdet med 3 områder: De fysiske rammer, medbestemmelse og venskaber.

De fysiske rammer : Børnene har taget billeder af deres favoritsteder, ude og inde og efterfølgende fortalt hvorfor de har fotograferet de steder. Billederne med børnenes kommentarer er herefter blevet hængt op i institutionen.

Konklusion: Der er stor forskel på hvad børnene fotograferer og hvorfor. Et fælles træk er dog at de alle beskriver dem som gode steder at lege. Nogle synes deres sted er godt fordi man kan lukke en dør og være en lille gruppe sammen om en leg og andre synes deres sted er godt fordi mange børn kan være med. Der var en del billeder af vores redegynge, nok fordi den er ny og derfor mere interessant, men også fordi man kunne gynge mange sammen på den, og det synes de fleste børn er sjovere end at gynge selv. Der skal altså være plads til både at kunne lege mange børn sammen og små rum hvor man kan få lov til at være sig selv, uden voksent opsyn.

Medbestemmelse : Børnene er blevet interviewet med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs samtaleark om børnemiljøet i dagtilbud.

Konklusion: Det er svært at konkludere på interviewene, idet børn i den aldersgruppe ikke kan sætte så mange ord på svar. Forståelsen af spørgsmålene er ligeledes svær for dem.

Der er dog 3 centrale ting, svarene dokumenterer.

1. Børnene oplever, at de voksne kan lide dem
2. Børnene er glade for de voksne og for at være i børnehaven
3. 50 % af børnene mener, at det, de helst vil lave med vi voksne, er at lege/spille.

Resultatet er samlet meget positivt. Det vi voksne måske skal være mere bevidst om er, at være en mere aktiv partner i legen med børnene

Venskaber : Børnene er også her blevet interviewet med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs samtaleark om børnemiljøet i dagtilbud. Børnenes udsagn om hvad en god ven er, hvordan man bliver en god ven og hvad man kan sammen med en god ven, er blevet skrevet på blade, klippet ud af karton, og hængt op, som et lille venskabs-træ.

Konklusion: Ud fra de 12 interviews, hvor temaet var venner og venskaber, må vi konkludere:

• At de 12 børn gav udtryk for at de havde gode venner i børnehaven.
• At alle mente også de selv var vellidt af de andre børn.
• De gav nogle bud på hvad en god ven er.
• De havde ideer til hvad de selv kunne gøre, for at være en god ven.

Børnenes svar ar spændende og umiddelbare. Børnene gav udtryk for selvværd og god trivsel og alle følte sig godt tilpas sammen med de kammerater de har valgt at kalde deres venner.

Personalet delte sig op i grupper som hver især fik ansvar for at svare på forskellige spørgeskemaer:

Gruppe 1: Sygelighed blandt børn

Særlige indsatsområder

• Ernæring
• Personalenormering
• Hygiejne

Gruppe 2: Indeklima

• De fysiske rammer
• Legepladsen
• Støj og akustik
• Ergonomi

Gruppe 3: Æstetik

• Beskæftigelses materialer

Gruppe 1

• Der bliver lavet fremmødeprotokol hver dag, hvor der bliver registreret om et barn er fraværende på grund af sygdom. Der er ikke lavet statistik, men indtrykket er at der ikke er stor sygelighed blandt børnene, andet end lidt forkølelse og feber i nogle korte perioder.
• Der er lavet en kostpolitik, som nogle forældre har været med til at udarbejde. Den bliver respekteret af forældrene. Børnene har fornuftig og sund mad med i børnehaven.
• Hygiejnen er i orden. Personalet støtter op om at børnene får vasket hænder før spisetid og efter toiletbesøg m.m. Institutionen holdes pænt ren og er nem at rengøre.
• Pædagogisk har vi en bred vifte af aktiviteter, som gerne skal understøtte de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner, men vi mener at personale normeringen ikke er god nok til at man kan gå i dybden med alle tiltag. Vi vægter udelivet, bevægelse og sang højt.

Gruppe 2

• Vi kiggede på de enkelte rum og prøvede at se på dem med børneøjne. Vi snakkede meget om at indretningen skulle bære præg af at det er børnenes hus og et børne univers.
• Generelt syntes vi at vi mangler mulighed for at hænge børnekunst på væggen.
• Vores teater-rum trænger til farver og liv og skulle gerne give børnene inspiration til lege.
• Malerrummet fungerer delvist som malerum og delvist som legerum, med Lego og andet legetøj.
• Vores ”kunst-materialer” er spredt rundt i huset.
• Vi snakkede om at lave malerrummet til det rum i huset hvor man laver kunst aktiviteter: male, tegne. Klippe, klistre etc. Indretningen skal derfor også bære præg af det.
• Legetøjet skal ud og de materialer som børnene må bruge skal samles på en vogn og i kurve på den lille reol.
• De materialer som de voksne administrerer, er som tidligere i skabene.
• Vi snakkede også om at der generelt gerne må være foranderlighed i indretningen, f.eks. at puderummet en dag er blevet til prinsesse-rum for en tid…etc.
• Vores kælder trænger til at blive shinet lidt op, så den bliver mere indbydende.
• Vi mangler en bedre pusleplads og synes det ville være dejligt med et hæve/sænke bord i stedet for klapbordet, som når det er udfoldet, står i vejen for toiletterne.

Gruppe 3

• Vi har brug for viden om begrebet æstetik, sammenhængen mellem rum, æstetik og adfærd og måder at arbejde med det på.
• Vi synes ikke umiddelbart at børnenes sans for æstetik kommer til udtryk på lige fod med de voksnes, og har brug for hviden om hvordan vi kan arbejde med det?