Fra 1.august 2007 skal alle treårige børn tilbydes en sprogvurdering og opfølgning efter behov. Sprogvurderingerne skal være et ekstra redskab til at understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling.
Sprogvurderinger er et tilbud til alle forældre til treårige børn - og det er derfor de enkelte forældre, der beslutter om deres barn skal sprogvurderes. Vi ser det her i børnehaven som et rigtig godt redskab i vores arbejde med børnene og vores samarbejde med forældrene omkring det enkelte barn.Der er også udviklet et materiale, som kan benyttes til at foretage sprogvurderinger. Materialet består af 2 dele – en forældredel og en pædagogdel. I skal som forældre indgå i sprogvurderingen, fordi I kender og ved en masse om jeres egne børn.
Materialet er udformet således, at det ikke vil tage forældre og pædagoger ret lang tid at udføre sprogvurderingen.
Der er lavet en vejledning til forældre og pædagoger i forhold til, hvordan sprogvurderingen kan udføres samt en vejledning til pædagogerne om, hvordan vi kan arbejde med sprogvurderingen i vores daglige pædagogiske arbejde.
I tilknytning hertil har Familieministeriet udarbejdet en pjece: ”Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3 – årige barn.”
Pjecen giver en kort introduktion til sprogvurdering.
Pjecen bliver delt ud til alle forældrene til de 3 – årige børn i børnehaven.
Hvis I har nogle spørgsmål eller I bare har lyst til at se materialet, er I meget velkomne til at kontakte pædagogerne i børnehaven.
Klik her for at se folderen ”Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3 – årige barn.” (pdf-fil)
Siden er opdateret: 17-02-2011Ansvarlig: Lis Petersen • e-mail: lpeb@sonderborg.dk • telefon direkte: 74467614Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!