Fødselsdagsbarnet fejre sin fødselsdag sammen med sin årgang i Børnehuset eller hjemme hos barnet. Vi hejser flaget og sætter små flag rundt omkring i børnehaven. Det er tradition for at børnene har boller, kage eller andet med. Slikposer er IKKE tilladt, men gerne en pose slik barnet kan dele ud af.
2 gange i året har vi morgenkaffe Morgenkaffe fra kl.6.30 til kl.8.30. Der serveres kaffe/te og mælk, frisk franskbrød og rugbrød, ost, syltetøj og pålægschokolade
Den sidste fredag i november har vi julefest, der arrangeres af vores støtteforening. Vi mødes i Børnehuset kl. 16.30. Hvad der skal ske til julefesten kommer an på hvad støtte foreningen arrangere. Det eneste der er sikkert er, at julemanden kommer med poser og at arrangementet afsluttes i Børnehuset, hvor der serveres gløgg, saftevand og varme æbleskiver.
Hvert år i december har vi bedsteforældredag. Det er en dag både børn og bedsteforældre ser frem til. Vi mødes alle i Børnehuset hvor vi holder julerundkreds og synger julesange. Derefter går vi allesammen i kirke, og efterfølgende samles vi igen i Børnehuset til en kop kaffe/te, saftevand og varme æbleskiver.
Vi er til enhver tid åbne overfor jeres spørgsmål og ønsker. Vi lægger vægt på en god daglig kontakt, og gerne en ekstra snak når der er behov for dette. Så hvis I er bekymret, utilfredse, eller er i tvivl om et eller andet, så sig til, så finder vi en dato og får en snak. Når I har meldt jeres barn ind i Børnehuset har I meldt jer ind i et fællesskab, hvor mange kommer og går, både børn, forældre og ansatte. Alle skal kunne trives og føle sig tryg og godt tilpas i huset. Men for at vi alle skal kunne være her har vi dog nogle ganske få regler, som kun er lavet for børnenes egen sikkerhed, og derfor beder vi alle om at være med til at overholde disse.
Siden er opdateret: 16-01-2012Ansvarlig: Helle Bladt Hansen • e-mail: hhan@sonderborg.dk • telefon direkte: 74 65 02 36Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!