Børnemiljøvurdering

Børnemiljøvurdering i Idrætsbørnegården Skratmosen.

Børnene blev inddraget ved hjælp af samtalearket som de udfyldte sammen med deres forældre.

Det generelle billede af børnenes vurdering af børnehaven er overvejende positivt. Børnene møder omsorgsfulde voksne og har gode legekammerater. I børnehaven er legepladsen meget eftertragtet, her kan de lege gode rollelege, bruge den lille "skov", vores tårn, ruchebane og cyklerne.

De voksne står til rådighed, når der skal leges forskellige lege f.eks 1.2.3-krone. De voksne understøtter igennem disse lege børnenes udvikling, samt beriger legene og holder dem i gang.
 
Iblandt de store børn, var der tilbagemeldinger om dårlige toiletforhold. De er beskidte, lugter og der er ikke tilstrækkelig ro. De voksne vil fremover sætte fokus på dette og snakke med børnene om disse problemstillinger.

Personalet valgte i den kommende periode at have legepladsen som indsatsområde. Den skal forbedres, så den appellerer til børnenes fortsatte positive brug. Børnene vil ligeledes blive spurgt og inddraget i de nye tiltag.

Forældrebestyrelsen udfyldte rundgangsskemaerne. I det omfang det er økonomisk muligt vil vi foretage forbedringerne. Blandt andet er der allerede gjort mere ud af udsmykningen af lokalerne.

Leg med hulahopring

 

Siden er opdateret:  04-07-2011
Ansvarlig:  Emma Ravnsholt RIIS • e-mail:  erii@sonderborg.dk • telefon direkte:  7442 8394
Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!