kl. 6.30 – kl. 7.30: Børnene må også selv gerne medbringe morgenmad. For os er det vigtigt, at både børn og forældre får en god start på dagen, hvilket indebærer at børnene får ro og støtte til at sige farvel til forældrene. Nogle børn har brug for at sidde på skød og vågne ganske langsomt – andre har lidt mere fart på.
Kl.9.er der fælles morgensamling, hvor vi synger og laver pædagogisk idræt. Børnehaven er opdelt i 2 garderober (Lilla- og orangegarderobe). Om formiddagen foregår der planlagte aktiviteter for børnene i børnehaven, eller udenfor på tur til stranden eller i skoven. Børnene spiser sammen med deres respektive garderober omkring kl. 11.00.Efter maden er vi ude så meget som muligt. Mellem 13.30 og 14.00 spiser vi eftermiddagsmad /frugt i et af grupperummene. Resten af eftermiddagen er vi ude eller inde. Enkelte aktiviteter bliver igangssat i forhold til personaleressourcer/børnenes interesser.
Sidst på dagen rydder vi sammen med børnene op. Ligesom vi lægger vægt på en stille morgenstund, er det også vigtigt at dagen afsluttes på en rar måde, der er stille aktivitet omkring bordet i køkkenet og måske er der en rest i madpakken, der bliver spist.
Vuggestuen er en lille enhed i Skratmosen med egen garderobe, grupperum, toilet, barnevognsrum og en lille legeplads. Vuggestuen er adskilt fra børnehaven med en lav skillevæg. De ældste børn i vuggestuen kan kravle over, når de har lyst til at komme ud i børnehaven og modsat kan de børn, der har gået i vuggestue, tage på besøg i vuggestuen.
Vuggestuen følger nogenlunde børnehavens rytme. Dagen starter ude i fællesrummet fra 06.30 - 8.00, hvorefter vuggestuen går til sit. Kl. 08.30 får vuggestuen tilbudt en bolle og lidt frugt, samtidig med at der bliver sunget og hygget. De børn fra vuggestuen, som har lyst, går med til morgensamlingen i børnehaven. Kl. 09.30 laves der forskellige aktiviteter. Ca. kl. 11.00 spises der frokost (mad lavet fra eget køkken). Derefter puttes børnene og får lov til at sove så længe de vil eller i henhold til aftaler med forældrerne. Hvis børnene står tidligt op, får de lov til at smutte ud på børnehavens legeplads til de ældre børn. Kl. 14.00 spiser de eftermiddagsmad / frugt. Kl. 16.00 er der fællesafslutning i børnehaven med de resterende børn.
Siden er opdateret: 13-07-2011Ansvarlig: Emma Ravnsholt RIIS • e-mail: erii@sonderborg.dk • telefon direkte: 7442 8394Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!