Generelle oplysninger
Skolen er primært et undervisningstilbud til børn og unge, som er indskrevet på en af vores døgnafdelinger. Vi tilbyder vidtgående specialundervisning til de børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan profitere af et tilbud i folkeskolen.
Skolen er normeret til 2 lærere, 2 faglærere, 1 medhjælper samt 1 studerende. Der undervises i folkeskolens fag med størst vægt på basisfagene dansk, matematik og engelsk. Tysk tilbydes på 7.-9. trin. Eventuel fysikundervisning foregår på den lokale folkeskole. Aflæggelse af Folkeskolens afgangsprøver foregår i samarbejde med den lokale folkeskole.
Skoledagen begynder kl. 9.00 hver dag og slutter mandag, torsdag og fredag kl. 14.00, tirsdag og onsdag kl. 15.00.
Vi kobler teori og viden med praktisk kunnen ved brug af vores værksteder. Vi tilbyder desuden aktiviteter som cross, musik, idræt, motorik, billedkunst og gøgl.
Den teoretiske undervisning foregår i vores klasselokaler, grupperum eller 1-personers rum. I nødvendig udstrækning er den enkelte elevs arbejdsplads afskærmet fra de øvrige.
Den praktiske undervisning foregår i diverse faglokaler: Gymnastiksal, træværksted, musiklokale, metalværksted, kreativt værksted, billedkunst og natur/teknik.
Skolen er udstyret med et passende antal netforbundne computere samt et Smart Board.
Elever, der kan gå i udeskole, indskrives på en af de nærliggende folkeskoler.
Skolen er tilknyttet pædagogisk/psykologisk rådgivning og Ungdommens Uddannelsesvejledning i Sønderborg Kommune.
Skolens målsætning
Målet er, at den enkelte elev
Hvordan vil vi opnå målene
FORÆLDRESAMARBEJDE
Elevens kontaktlærer deltager på de halvårlige opfølgningsmøder. Det første møde finder typisk sted ca. 6 uger efter indskrivningen, hvor det umiddelbare indtryk af elevens trivsel drøftes. Efterfølgende møder er mere uddybende i forhold til de faglige og sociale mål, og der udsendes en skoleudtalelse inden møderne.
Sammen med lærerteamet er eleven med til at definere sin personlige målsætning, såvel fagligt som socialt – en målsætning, der løbende drøftes og evalueres i et samarbejde mellem elev og lærer.
Traditioner
Skolen lægger vægt på gode traditioner. Vi deltager i skolernes motionsdag. Vi har en årlig musikfestival, hvor gæster fra andre institutioner inviteres. Vi har juleklippedage og julefrokost med eleverne. Fastelavn fejres med tøndeslagning, og inden sommerferien har vi en sommerfest for eleverne og deres familier.
SKOLEPRAKTIK
Vi vægter praktikforløb for de ældste elever højt. Eleverne får mulighed for at snuse til forskellige arbejdspladser. Samtidig har de mulighed for at skabe kontakter uden for skolen. Praktikken tilrettelægges oftest med en dag pr. uge.
Alle elever i 9. kl. tilbydes en ugentlig praktikdag.
I samarbejde med skolens praktikkoordinator og elevens kontaktpædagog og kontaktlærer forsøger vi at finde en praktikplads, hvor den unge kan få afprøvet sine erhvervsmuligheder. Der er mulighed for at afprøve flere forløb i løbet af skoleåret.
Den unge får pr. praktikdag indsat et fremmødetillæg på p.t. kr. 35 på en konto. Pengene kan efter aftale med kontaktpædagogen bruges til større anskaffelser, som lommepengene ikke rækker til.
Er den unge syg eller af anden grund forhindret i at møde op, skal den unge selv kontakte arbejdspladsen og melde afbud.
Vi mener, at praktikordningen er med til at sikre en positiv overgang fra skole til erhvervsliv.
Målgruppen er
Værkstederne
Metalværkstedet tilbyder eleverne at reparere og vedligeholde cykler, knallerter og crossmaskiner. Vi reparerer også forskelligt elektronik som cd-afspillere og radioer samt bygger elektroniske byggesæt. Vi har desuden et smedeværksted med esse.
Træværkstedet giver eleverne mulighed for at arbejde med forskellige materialer og at bruge knive, save, file, hamre, bor og skruetrækkere samt diverse maskiner afpasset efter elevens udviklingstrin og alder.
Det kreative værksted omfatter et væld af muligheder og her fremstiller eleverne eksempelvis lys, puslespil, sangskjulere og pynt til højtiderne. To gange om året sælges nogle af produkterne på en salgsudstilling på Sønderborg Sygehus.
Crossteamet kører en dag om ugen i sommerhalvåret cross på crossbanen i Nybøl. Crossteamet består af 2 voksne og 4-6 elever. Eleverne kan vælge at køre på vores crossmaskiner, knallerter, scootere eller 4-hjulscrosser. Dagen starter kl. 9 med at få klargjort maskinerne og læsset dem på traileren. Herefter kører vi til Nybøl, hvor vi har køretid fra kl. 10.00-12.00. Når vi har kørt, starter vi grillen op og spiser et par pølser, inden turen går tilbage til Sønderborg, hvor vi får læsset af traileren og vasket maskinerne.
”Pyts Raske Drenge og Piger” er en gøglertrup, der tager ud og laver workshops i børnehaver, SFO’er og skoleklasser. De deltager også i Aktiv Sommerferie den første uge i skolernes sommerferie.
Truppen er på 5 børn og 2 voksne.
Sikkerhed. På alle værkstederne og på crossholdet lægger vi meget vægt på, at arbejdsmiljøet og sikkerheden er i top.
Siden er opdateret: 27-05-2011Ansvarlig: Jeannette Nielsen • e-mail: jni2@sonderborg.dk • telefon direkte: 74426418Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!