Efteruddannelse af plejefamilier
1
Omsorgssvigtede børn, hvordan vi kan forstå deres behov, og hvordan dækker vi bedst muligt omsorgssvigtede børns behov
Underviser Psykolog Inger Thormann, Skodsborg Observationshjem
Tid Lørdag den 17. marts 2012 fra kl. 09.00 – 15.00
Sted Sønderborg Vandrehjem, Kærvej 70
Inger er uddannet socialpædagog og cand.psych. fra Københavns Universitet. Ansat på Skodsborg Observations- og behandlingshjem siden 1982. Inger Thormann har i bogform beskrevet den sociale, psykologiske og pædagogiske indsats over for udsatte børn og deres forældre.
2
Forældretyper, samarbejde med forældre med psykiske lidelser og misbrug
Underviser Sygeplejerske og cand.cur. studiechef på sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg Edel Thomsen
Tid Torsdag den 10. maj 2012 fra kl. 17.00 -21.00
Sted Udviklingshuset i Nordborg, Mads Clausens Vej 13, 6430 Nordborg
Edel har undervist daginstitutionspersonale ved Sønderborg Kommune om emnet.
3
Plejebarnets sorg og tab i dobbeltpositionen mellem biologiske forældre og plejeforældre, herunder det tilknytningsforstyrrede barns sorg og neuroaffektiv udviklingspsykologi
Underviser Psykolog Lars Møller Andersen Tid Torsdag den 20. september 2012 fra kl. 09.00 15.00
Lars, som er privatpraktiserende psykolog i Sønderborg, har undervist plejeforældre andre steder i landet om samme emne, ligesom han superviserer familieplejekonsulenter.
4
Unge med misbrugsproblemer
Underviser Forstander Poul Friborg
Tid Torsdag den 8. november 2012 fra kl. 17.00 – 21.00
Poul har siden 1998 været leder af opholdsstedet Tagkærgaard ved Christiansfeld. På Tagkærgaard varetager de såvel afrusningen som misbrugsbehandlingen og udslusningen af de af unge.
Forplejning
Sønderborg Kommune er ved aftenarrangementerne vært ved et lettere traktement. Ved heldagsarrangementerne er der fuld forplejning.
Tilmelding
Tilmelding til de enkelte undervisningsdage skal ske til Familiepleje- og institutionsgruppen inden den 1. februar 2012. Tilmelding skal ske via e-mail.
Studiegrupper
Oplever du ind i mellem, at du kunne have brug for større teoretisk viden om dit plejebarns evt. handicap, og kunne du tænke dig at fordybe dig heri sammen med andre plejefamilier, som er i samme situation?I løbet af en 3 måneders periode mødes vi 3 - 4 gange a ca. 2,5 timer. Holdet vil være på op til 12 deltagere. Tidspunktet aftales med holdets deltagere. Vi vil arbejde med pædagogiske tekster, film mv., som beskæftiger sig med det emne, som er fælles for gruppens deltagere. Studiegruppen vil med afsæt i oplæg fra gruppens medlemmer fordybe sig i det valgte emne og drøfte forskellige syn på hvordan handicappet matches ad pædagogisk vej og reflektere over de praktisk pædagogiske spørgsmål, som gruppens medlemmer står overfor i dagligdagen. Emnerne kan være Omsorgssvigtede børn, ADHD, Autisme Spektrum Forstyrrelser, Alkoholskadede børn etc. De socialfaglige konsulenter i Familiepleje- og institutionsgruppen vil fremskaffe de fornødne materialer, ligesom de vil forestå det rent praktiske. Vi er klar over, at de enkelte plejefamilier har forskellige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrunde, hvorfor vi vil tilstræbe at sammensætte hold, hvor deltagernes forudsætninger matcher hinanden. Tovholder: En af de socialfaglige konsulenter fra Familiepleje- og institutionsgruppen.
SkriveværkstedHvordan får man som plejefamilie omsat den anbringende kommunes handleplan til en pædagogisk plan, som er anvendelig i det daglige arbejde med barnet? Hvordan beskriver man barnet og dets behov for støtte, og hvordan dokumenterer man den ydelse, man som plejefamilie leverer til den anbringende kommune?I løbet af en måned mødes vi 2 gange. Første gang vil mødet være af ca. 2 timers varighed og anden gang vil mødet være af ca. 3 timers varighed. Holdet vil være på ca. 8-10 familieplejere, én fra hver plejefamilie. Første gang vi mødes, vil vi arbejde med modeller, som giver bud på, hvordan man kan besvare ovennævnte spørgsmål, ligesom vi vil arbejde med den ”gode” skriftlige fremstilling af pædagogiske emner. Anden gang vi mødes, vil vi på baggrund af et hjemmearbejde gennemgå de medbragte anonymiserede pædagogiske tekster og arbejde videre med disse. Efterfølgende vil der være mulighed for at få individuel sparring på en pædagogisk tekst. Vi er klar over, at de enkelte plejefamilier har forskellige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrunde, hvorfor vi vil tilstræbe at sammensætte hold, hvor deltagernes forudsætninger matcher hinanden, ligesom der vil kunne blive taget individuelle hensyn. Er du optaget af ovennævnte spørgsmål, og kunne du tænke dig at arbejde med din skriftlighed og disponering af dine observationer sammen med andre familieplejere i Sønderborg Kommune, så kontakt Familiepleje- og institutionsgruppen.
Underviser: Konsulent fra Familiepleje- og institutionsgruppen.
Tilmelding:
Tilmelding til studiegruppe og skriveværksted skal ske til Familiepleje- og institutionsgruppen inden den 1. februar 2012. Tilmeldingen skal ske via e-mail.
Socialfaglige konsulenter
Telefon
E-mail
Katharina A. Thomsen
8872 6637
kato@sonderborg.dk
Sigrun Frank
8872 5247
sfra@sonderborg.dk
Jørgen Nielsen
8872 5256
jni6@sonderborg.dk
Siden er opdateret: 05-01-2012Ansvarlig: Katharina Andresen Thomsen • e-mail: kato@sonderborg.dk • telefon direkte: 88726637Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!