Demens er en tilstand, hvor hjernens funktioner er nedsat. Symptomerne er først og fremmest dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.Det er forskelligt, hvordan demens påvirker den enkelte person, men – foruden hukommelsessvigt – kan der ofte ske ændringer i personligheden, humøret og opførslen. Personer med demens kan blive rastløse, overdrevent mistænksomme, vrede, ude af stand til at tage initiativ eller hallucinationer. Personer med fremskreden demens kan have store problemer med at klare hverdagen og dermed at bo for sig selv. Derfor kan de få brug for hjælp fra hjemmeplejen, komme på et dagscenter eller bo på plejehjem. Demens kommer ofte snigende, og i begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om en sygdom. Langt de fleste former for demens kan ikke helbredes.Her kan du læse om de 10 tegn på demens
Alzheimers demens er den mest kendte demenssygdom, men der findes mange andre sygdomme, som er årsag til demens. Her følger en liste over de mest almindelige:
Mere sjældent kan demens opstå som følge af hjerneskade, trafikudheld, opløsningsmidler, tungmetaller, andre giftige stoffer eller alkohol.
Ved en undersøgelse for demens indgår bl.a. en lægesamtale og en test af hukommelse og koordinationsevne, blodprøver og en scanning af hjernen, for at afklare, om symptomerne skyldes demenssygdom, eller anden sygdom.
Nationalt Videnscenter for demens og Alzheimerforeningen anslår at der i Danmark er ca. 85.000 ældre (60+ årige) med demens. 1/3 af disse har demens i meget mild grad, 1/3 i mild grad og 1/3 i moderat til svær grad.
Der kommer 15.000 nye tilfælde af demens hvert år.
Forekomsten øges kraftigt med stigende alder – fra 1,4-1,9 % i aldersgruppen 60-64 år til op imod 33-48 % i aldersgruppen 90 år eller ældre. Der sker omtrent en fordobling af antallet for hvert femte leveår og der sker omtrent en fordobling af forekomsten af demens for hvert 5 års trin efter 60 års alderen.
Årsagen til Alzheimers demens er ukendt. Det er derfor vanskeligt at gøre noget for at forebygge sygdommen. Vaskulær demens opstår ofte efter en eller flere blodpropper i hjernen. Her kan en sund levevis og behandling af risikofaktorer som forhøjet blodtryk eller kolesterol være med til at forebygge blodpropper og dermed sygdommen.
Der er ingen behandling af demens, men der findes flere lægemidler, som i en tid kan bremse udviklingen af sygdommen.
Som pårørende er der mange ting, man kan gøre for at lette hverdagen med og for personen med demens. Bl.a. kan forskellige situationer med meget støj og mange mennesker gøre personen med demens utryg. Tal med lægen og demensspecialister om, hvilke muligheder, der er for at give dig og din familie samt personen med demens de bedst mulige rammer og vilkår.
Demenskoordinatorerne har en særlig viden og erfaring med demens. Deres opgaver består af en individuel rådgivning og støtte, samt en koordinerende og sammenhængende indsats overfor demensramte familier.Hvis du vil læse mere om demenskoordinatorerne så klik her.Klik her, hvis du vil læse demensbrochuren.
Siden er opdateret: 20-02-2012Ansvarlig: Pernille Svendsen • e-mail: psve@sonderborg.dk • telefon direkte: 8872 6079Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!